Forside Nyheder

Plastc samler alle dine plastikkort i ét


På trods af lanceringen af Apple Pay, går der nok noget tid, inden vi alle sammen betaler med vores smartphones i butikkerne.


Hvis man indtil da vil have en smart løsning, så man slipper for at rende rundt med en tyk tegnebog, kan Plastc være løsningen.


Plastc-kortet kan simulere op til 20 forskellige plastikkort, fra kreditkort til gavekort og klubkort. Crowdfunding-projektet Coin har i lang tid lovet det samme (uden at levere varen endnu), men Plastc kan noget mere.


For det første er det ? modsat Coin ? udstyret med en chip, sådan at man ikke behøver at skulle bruge tid på at forklare mistænksomme butiksekspedienter, hvorfor man helst vil bruge magnetstriben.


For det andet har kortet en e-ink-skærm ombord, der kan vise kortnummer, navn, kortudsteder m.m. for hvert kort. Især i udlandet, hvor mange butikker gerne vil se kreditkortet, du betaler med, kan dette være praktisk.


For det tredje har den NFC, hvilket giver mange andre muligheder ? måske kan den endda bruges i stedet for Rejsekortet.


Du kan læse og se mere om Plastc HER, hvor du også kan forudbestille kortet til levering næste sommer.

Annonce