Forside Nyheder

Nye modefarver i B&O-universet













 


Bang & Olufsen har ladet modedesigner Stine Goya vælge et nyt farveunivers, til produkter som Beovision 11, Beolab 17 og Beolab 20.


Frontstof kan farves, og det er i høj grad noget af det danske B&O gør brug af.


Så de klassiske sorte eller hvide frontstoffer, til højttalere og tv, kan leveres i andre farver – eller udskiftes senere når der er brug for en ny stil.


I denne nye “kollektion” samarbejder de med den danske modedesigner Stine Goya, som har lavet nye farver til BeoVision 11 (TV) og de trådløse højttalere BeoLab 17 og BeoLab 20.


“Mit mål har været at få endnu mere varme ind i den eksisterende Bang & Olufsen farvepalette og derved give kunderne mulighed for at sætte deres personlige præg på valg af farver i hjemmet”, lyder det fra Stine Goya.


Stine Goya har bragt følgende farver til Bang & Olufsens univers:


Midnight Green, Rumba Red, Forged Iron (grå) og Driftwood (beige).

Annonce