Forside * Nyheder

Windows 10 understøtter disse højkvalitets-formater


 


Windows 10 er allerede ude i en preview-version til udviklere, men der kommer stadig nyt ud om styresystemet.


For eksempel ved vi nu, at Windows 10 kommer til at understøtte FLAC og MKV uden installation af yderligere software.


Det er kommet frem, efter Gabriel Aul fra Windows Insider tweetede ovenstående billede fra en kommende version af Windows Media Player, hvor FLAC-filer afspilles uden bøvl.


Tilbage i august afslørede Microsoft i forbindelse med GamesCom, at Xbox One vil understøtte MKV-filer på et tidspunkt, og da Microsofts strategi er at køre den samme version af Windows på alle platforme, er det så godt som sikkert, at Windows 10 også vil understøtte MKV-formatet automatisk.

Microsoft forventes i øvrigt at holde en større Windows 10-event sent i januar, hvor de vil vise, hvad forbrugerne kan forvente sig af Windows 10, så der ved vi formentlig mere.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.