Forside * Nyheder

Loewe UHD TV med streaming og recorder




Loewe Connect UHD TV



 


Loewe: Det mest avancerede og fleksible 4K UHD TV, når det gælder harddiskoptagelse og TV-streaming.


Det nye Loewe Connect UHD TV flytter de smarte funktioner fra HD TV op i 4K UHD. 


Se et program, mens du holder øje med et andet via picture-in-picture billedet, og samtidigt optager et tredje program på den indbyggede harddiskoptager. Eller optag to forskellige programmer samtidigt.


Det hele kan styres via en app’en Loewe Mobile Recording, der udkommer i begyndelsen af det nye år til Apple iOS og Android. De tilgængelige kanaler på TV’et vises i tv-guiden på app’en, hvor fra timer-optagelserne fjernprogrammeres.


Kapaciteten på den indbyggede TV-recorder er 1TB, nok til mange timers optagelse i HD.


 


 






 


Streaming på kryds og tværs


Recorderen i TV’et fungerer samtidig som streaming-server for husets øvrige Loewe TV, via den funktion som Loewe kalder DR+ Streaming. Med den er det muligt både at streame optagelser fra harddisk, eller pause et TV-program på ét TV og se videre på et andet.


Via Loewe MyTV2move kan udsendelserne streames til smartphone eller tablet indenfor hjemmet.


Digital Media Renderer (Send to TV) virker den modsatte vej, og gør det muligt at streame favorit video, billeder eller musik fra en tablet eller smartphone til Loewe TV´et.


 


 






  


Tilslutninger, billed og lyd


Kilder er også USB, hjemmenetværk og Internet. Dertil HDMI 2.0, HDCP 2.2 og HEVC codec.


Højttaleren leverer 2×40 watt, med bas-refleks port.


TV’et har en integreret 5.1 surround-decoder, som understøtter Dolby TrueHD og DTS-HD.


Der er indbygget Deezer musiktjeneste.


 


 


 



Betjening og design


Den nye Loewe Assist Media 2015 fjernbetjening, som følger med dette TV, fungerer enklere end nogensinde før.


Dette med brug af enkle grafik-elementer i oversigten baseret på brugeradfærd (sidst sete osv.).


Loewe Assist Media 2015 gør det nemt at finde alt det ønskede indhold, browse online, tjekke TV-udbuddet samt medie bibliotekerne og hjemmenetværket.


Loewe Connect UHD 40 leveres med forkromet bordstand, og Loewe Connect UHD 55 leveres med vægbeslag.


Fås i farverne: Petrol Blue, Chrome Silver, Cappuccino og Black.


 


 






 


 


Pris og tilgængelighed



  • 40″ Loewe Connect UHD 40 koster kr. 21.999,-
  • 55″ Loewe Connect UHD 55 koster kr. 29.999,-

Nye farver til 40″ koster kr. 799,- og til 55″ kr. 999,-


Er klar til salg i butikkerne nu.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.