Forside Produkter HiFi & Surround

Montana-reoler med HiFi stereo og streaming




Montana reol med Montana SOUND indbygget



 


Opdatering 16/12: Priserne er halveret. De angivne priser var per sæt, ikke per stk.


Få HiFi højttalere og stereo med streaming skjult i Montana-reolen. Ny udgave er klar.


Nyd musikken uden at teknikken forstyrrer billedet. Montana SOUND er et nyt musikanlæg i HiFi-kvalitet til indbygning i de danske Montana-reoler.


“Montana er ikke blot et møbel, det er også en ramme om de ting, vi sætter ind i dem. Og nu kan Montana ikke alene ses, men også høres”, fortæller Joakim Lassen, Director, Design and Communication, som står bag ideen om at udvikle Montana Sound Unit og højttalere, så den gode lyd kan integreres i reolerne.


Anlægget består af Montana Sound Unit, med højttalere i forskellige størrelser der passer i reolernes “rum”. Det er skabt af danske PointSource Acoustics.


Montana Sound Unit og højttalerne kan indbygges lodret eller vandret i modulerne og placeres bag en perforeret front eller en perforeret klaplåge, som kan fås i alle Montanas 42 lakfarver.


Højttalerne, som fås i størrelses small, medium eller large, og Montana Sound Unit kan indbygges i reolmoduler i henholdsvis dybde 30 cm, 38 cm, og 46,8 cm.


Stereoanlægget har en 2×100 W forstærker samt DAB+/FM radio. Der er to analoge AUX-indgange.


Montana Sound Unit har en indbygget HDMI “hub”, så HDMI-kilderne kan tilsluttes anlægget, med kun går ét HDMI-kabel videre op til TV’et.


Der kan streames til det trådløst via AirPlay og DLNA, og det hele kan styres med en fjernbetjening samt via en app til iPhone.
 


 




Galleri: Montana reoler med Montana SOUND


 


Pris og tilgængelighed



  • Montana Sound Unit, kr. 6.713,- 
  • Montana højttalere small, kr. 4.800/sæt.
  • Montana højttalere medium, kr. 7.032/sæt.
  • Montana højttalere large, kr. 8.756/sæt.

Kan fås igennem møbelhandlere der forhandler Montana



 



 







Montana Sound størrelser



  • Montana Sound Unit H: 71,3 mm, B: 295 mm, D: 249 mm.
  • Montana højttalere “small”: H:174 mm, B:92 mm, D: 145 mm.
  • Montana højttalere “medium”: H 288 mm, B: 206 mm, D: 245 mm.
  • Montana højttalere “large”: H 402 mm, B: 320 mm, D: 245 mm.

Annonce