Forside Nyheder

Nu kan du købe Samsungs GEAR VR-brille


Samsung har tidligere indikeret, at deres Virtual Reality-brille GEAR VR ville komme til salg i december.


Det løfte indfrier sydkoreanerne nu. Brillen er netop blevet frigivet til salg på Samsungs amerikanske hjemmeside. Den koster 199 dollar, ellers cirka 1200 kroner før danske afgifter.


Det særlige ved GEAR VR er, at det i princippet kun er selve optikken, man køber. Skærmen og resten af teknologien i VR-brillen leveres af en GALAXY Note 4, som man skal købe ved siden af, men som så til gengæld kan sættes i brillen og give én en VR-oplevelse uden tilkobling til en computer ? sådan som f.eks. Oculus Rift kræver det.


I skrivende stund har vi ikke kunnet finde GEAR VR til salg i Danmark. Man skal derfor købe den fra USA, hvilket kræver, at man anvender en videresendelses-tjeneste som f.eks. MyUS.com eller Borderlinx.com.


Man skal i øvrigt skrive under på, at man har forstået de ?kropslige? konsekvenser af at bruge GEAR VR, når man køber. Det indbefatter blandt andet, at Samsung anbefaler et besøg hos lægen, inden man begynder at bruge GEAR VR. Man skal også skrive under på, at man er ?early adopter? og derfor kan leve med tekniske børnesygdomme.


Hvis nogle af læserne får øje på et sted, den er lanceret i Danmark, så giv endelig lyd i kommentarsporet herunder.

Annonce