Forside * Nyheder

Ny rekord: Så tynd er verdens tyndeste smartphone nu


Kapløbet om at lave den tyndeste smartphone fortsætter i Kina.


Efter den 5,1 mm tynde Gionee Elife S5.1 og den 4,85 mm tynde Oppo R5, kommer nu X5Max fra Vivo, der kun er 4,75 mm tyk (hvilket kan få én til at undres over, hvorfor telefonen hedder noget med ?Max?).


Der er tale om en Android-telefon med en 1080p AMOLED-skærm på 5,5 tommer, med kameraer på henholdsvis 5 og 13 Megapixels, og den er baseret på en Qualcomm Snapdragon 615-chip med otte kerner fordelt på fire 1,7GHz og fire 1GHz Cortex-A53-CPU?er. Når telefonen får Lollipop om bord, kan den også arbejde i 64 bit.


Det er også lykkedes for Vivo at sætte to SIM-slots i X5Max til et MicroSIM-kort og et NanoSIM-kort. Det sidste kan erstattes med et microSD-kort, hvis man hellere vil udvide hukommelsen.


Når man laver den slags ultra-tynde smartphones, vil altid være kompromiser. Batteriet er i den lave ende for flagskibstelefoner med 2000 mAh, og bagkameraet stikker ud bagpå, som man kender det fra iPhone 6.


Det er dog lykkedes Vivo at holde sig til et almindeligt minijack-stik til hovedtelefoner. Når man kommer ned i 4,75 mm siger det sig selv, at et lydstik på 3,5 mm fylder en del på kanten. Det løste Oppo R5 ved at køre lyden ud gennem microUSB-stikket. Det kræver en adapter til hovedtelefoner, hvilket naturligvis er irriterende. Men Vivo er altså ikke gået efter denne workaround.


Til at starte med kommer Vivo X5Max kun ud i Kina, men der skulle være en vestlig version på vej også.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.