Forside CES CES 2015

BFE: Under 12.000 har købt en buet skærm




Foto: salgstal for TV i 2013.



BFE: Nyt fra elektronikbranchen


Brancheforeningen BFE havde de første tal med fra 2014, og salget faldt minimalt på TV i forhold til 2013.


Knap 497.000 TV blev der solgt i 2014, mod 506.000 i 2013, og langt de fleste TV der blev solgt var Full HD modeller. Knap 90.000 TV, der blev langet over disken var kun HD Ready.


Årstallene går fra December 2013 – November 2014  og tallene for julehandlen 2014 er endnu ikke klar.


Først næste år vil det være muligt at give præcise tal på hvor mange 4K UHD TV der bliver solgt til danskerne, men med et produktudvalg der primært består af UHD skærme i 2015, kan man godt forestille sig at omstillingen fra Full HD til Ultra HD går væsentligt hurtigere end fra SD til HD.



 
Direktør Laile Kelp Rasmusssen fra Brancheforeningen BFE (foto: recordere.dk)


Danskerne vil have en flad


Recordere.dk spurgte direktør Laila Kelp Rasmussen fra BFE om de havde nogle præcise tal på hvor mange buede TV der var blevet solgt, men der findes endnu ikke præcise tal for hvor mange buede skærme som er solgt. Dog kunne Laila Kelp fortælle at de registrerede tal var højst 5-12.000 enheder for hele markedet i Danmark. Ud af et samlet tal på ca. 500.000 TV, er det jo en buet dråbe i havet. Kun 2 ud af hver 100 solgte TV er buede.


På Samsungs pressemøde på CES fortalte salgsdirektøren fra USA, at næsten halvdelen af Samsungs solgte  4K UHD fladskærme i USA var buede, men som sagt er tallene meget anderledes i Danmark. Forbrugerne har ikke taget det buede design til sig, og på recordere.dk har de fleste læsere stadig den holdning at de hellere vil have en flad.


 


Internet forbundne enheder driver salget


Danskerne har taget streaming til sig, og forstærkere og trådløse højttalere skal have streamingtjenester med, for at drive salget.


Soundbars salget steg i øvrigt voldsomt, og det lader til at forbrugerne har forstået at flade skærme oftest har flad lyd.


 

Annonce