Forside CES CES 2015

CES-trend: High-end hovedtelefon-forstærkere


Ikke tidligere har denne journalist set så stort et udbud af hovedtelefon-forstærkere til entusiaster på CES, selvom disse naturligvis har eksisteret i nogen tid. Trenden synes at være ansporet af, at folk med dyre hovedtelefoner en gang i mellem sætter dem til knapt så Hifi-agtige kilder som f.eks. en tablet eller en smartphone. Her er nogle af dem, vi fandt.


 


SOtM er et koreansk firma, der har lavet SHP-100, der ud over at være en hovedtelefon-forstærker også er en USB DAC ? en teknologi, firmaet er kendt for. Med andre ord kan du sætte den til computeren og lytte til HD Audio-musik med en ordentlig konvertering direkte til hovedtelefonerne. Den får strøm fra USB, men SOtM laver også en batteripakke til den.



EnigmAcoustics havde denne hovedtelefon-forstærker med til CES, men den kunne man angiveligt kun købe som en del af et større system.



OBravo, hvis hovedtelefoner vi tidligere har skrevet om, udbød også HPA-1, deres lille hovedtelefon-forstærker.



EAD havde denne rørdrevne hovedtelefon-forstærker med på CES.

Annonce