Forside Nyheder

Kvælstof-ulykke sætter en stopper for LGs OLED-produktion



LGs største nyhed på CES var, at de går ?all-in? på OLED-TV


Hvor ærkerivalen Samsung helt har droppet produktionen af OLED-fjernsyn, har LG tænkt sig at sætte turbo på produktionen for at få priserne ned. Det skal kickstarte markedet og få priserne ned.


Men initiativet er kommet uheldigt fra start. Lige nu står produktionen af LGs OLED-TV nemlig stille.


Ifølge Korea Herald er der nemlig sket en ulykke med en kvælstofbeholder på en af LGs fabrikker, hvilket har slået to fabriksarbejdere ihjel.


Det fik med det samme de sydkoreanske myndigheder til at lukke fabrikken ned, indtil man har fundet ud af, hvad der gik galt.


En talskvinde kunne ikke sige til Reuters, hvor stor en indflydelse, dette får på LGs leverance-kapacitet, eller hvor længe, der går, inden fabrikken åbner igen. Hun kunne kun understrege, at LG arbejder på at få produktionen op at køre igen så hurtigt som muligt, sådan at de nylancerede OLED-modeller kan komme ud i butikkerne.

Annonce