Forside Nyheder

Panasonic: Ja, vi arbejder på TV 2 Play


TV 2 Play er på vej ud på smart tv, og nu bekræfter Panasonic at de også vil med på vognen.


I forbindelse med nyhederne om at streaming-tjenesten TV 2 Play er blevet klar til Google Chromecast, Samsung Smart TV og på vej til LG, Sony og Philips Smart TV, lød der kommentarer som:


“Rigtig dejlig nyhed, ingen tvivl om at for at få succes så skal det være nemt og tilgængeligt. Savner dog at de laver en app til Panasonic også”, skrev Mikal Jensen her på recordere.dk, og flere andre tv-kunder undrede sig over at Panasonic ikke var på listen.


Men Panasonic er på vej med TV 2 Play også, der er blot ikke sat en dato på hvornår det kommer. Der arbejdes lige nu på at få mere indhold lagt ind i Panasonics smart tv.


“Panasonic arbejder på at tilføje mere indhold, og TV 2 play er på vores liste. På dette tidspunkt kan vi ikke bekræfte nogen dato for opdateringen”, fortæller Christer Ericsson, nordisk PR manager hos Panasonic, til recordere.dk.


 


Se også


TV 2 Play klar til Google Chromecast


TV 2 Play er udkommet på Samsung Smart TV

Annonce