Forside Nyheder

Se hvordan Mont Blanc løser smarturs-dilemmaet



 


Mont Blanc laver dyre ure, men det bliver de ikke nødvendigvis smarte af.


Og der er da formentlig også mange, der gerne vil holde fast i et gammeldaws, mekanisk ur, men måske også godt kunne tænke sig nogle smarturs-funktioner på håndleddet.


Nu behøver disse mennesker ikke længere vente på, at de store elektronikproducenter får lavet smarture der ligner de gamle, stilfulde mekanikure til forveksling. Mont Blanc har nemlig taget smarturet ud af uret? og smidt det ned på remmen.


I stedet for at købe et smartur køber du en en smart-rem i stedet. Remmen har en 0,9-tommers monokrom OLED-skærm i bunden, sådan at du kan beholde dit almindelige ur, men få smarturs-funktionerne at se ved at dreje håndleddet. Hvis du altså har en af Mont Blancs Timewalker Urban Speed Collection-ure, som remmen i første omgang kommer til.


Remmen forbinder sig til din iOS- eller Android-smartphone med Bluetooth, og giver dig al det sædvanlige, vi som minimum er vant til fra smarture: aktivitets-tracker, musikstyring, notifikation, kameraudløser med mere.


Der sidder et genopladeligt batteri i remmen, som ifølge Mont Blanc kan køre i fem dage, før det skal lades op. Prisen ligger på omkring 250 euro, eller 1875 kroner.


Hvornår remmen slippes løs, ved vi endnu ikke ? men man kunne nærmest ønske sig at nogle andre urmærker fik samme idé, sådan at man kan få det bedste af begge urverdener.




Annonce