Forside Indhold og distribution Film

Ultra HD Blu-ray inden jul


Dette er en illustration. Logo for Ultra HD Blu-ray kendes ikke endnu.

 

 

 

Efter flere års tilløb ser det ud til at lysne for et nyt Blu-ray format, til film i 4K UHD.

 

Det er nu 1,5 år siden vi fik en snak med Ron Martin, Vice President hos Panasonic Hollywood Labs, omkring et nyt Blu-ray format.

 

Da Panasonics afdeling i Hollywood var dér at det første Blu-ray format blev til, og dér at formatkrigen mod HD DVD blev ledet fra, så måtte han næsten vide noget om næste generation af Blu-ray målrettet 4K.

 

Det gjorde han også, omend han ikke måtte udtale sig om noget konkret. Men han lod forstå at det var tæt på, der tilbage i september 2012.

 

I januar 2013 fortalte Blu-ray Disc Association president, Andy Parsons, at en særlig taskforce nu havde arbejdet i 3 måneder på at få første udkast klar.

 

Endnu et år er gået, uden et nyt format, men nu ser det ud til der er lys for enden af tunellen.

 

 

 

 

 


Galleri: Panasonic viste første 4K Blu-ray (prototype) frem på CES. Foto: recordere.dk

 

 

 

4K Blu-ray inden jul

 

The Hollywood Reporter fik en snak med Victor Matsuda fra Sony på CES-udstillingen. Han er bestyrelsesformand for Blu-ray Disc Association global promotions.

 

Matsuda bekræftede at de foreløbige specifikationer til næste generation Blu-ray nu er godkendt, og de endelige specifikationer kommer på plads så der kan uddeles licenser til sommer.

 

De første afspillere og film ventes på gaden inden årets udgang, og navnet på det nye 4K Blu-ray format bliver: Ultra HD Blu-ray.

 

Der kommer to typer af diske, en dual-layer på 66 GB og en tripple-layer på 100 GB. Formatet vil understøtte opløsning i 4K UHD og udvidet 10 bit farverum (wider colour gamut).

 

Ultra HD Blu-ray vil også understøtte udgivelser med HDR (High Dynamic Range) i en ny åben standard, ligesom der vil være mulighed for HDR igennem de to andre teknologier på markedet: Dolby Vision og Philips HDR.

 

På CES-udstillingen viste Panasonic en prototype frem (billederne ovenfor) af den første Blu-ray-afspiller der er ægte 4K (ingen skallering). Men mon ikke vi ser mange flere af dem på IFA-udstillingen til september.

Annonce