Forside * Featured

Vender ‘The X-Files’ tilbage?

Vil du gerne se Mulder og Scully vende tilbage?

Annonce:

Den drøm kan nu blive til virkelighed i mere og andet end de to spillefilm, der er blevet lavet oven på serien.

Fox (tv-studiet, ikke Fox Mulder) mener tilsyneladende ikke at den sidste spillefilm, ‘X-files: I Want To Believe’, der skuffede både hos fans og ved billetlugen, skal være afslutningen på X-Files-sagaen.

Inspireret af den succes, tv-serien ’24 timer’ havde, da den vendte tilbage for nylig, bekræfter Fox nu, at der er forhandlinger i gang om en ny omgang X-Files. Ifølge flere medier har David Duchovny, Gillian Anderson og seriens skaber, Chris Carter, alle sagt ja til at vende tilbage.

Problemet er, hvornår alle har tid samtidig, og Fox har angiveligt problemer med at få kalenderne til at stemme, eftersom alle tre hovedpersoner er involverede i andre tv-serie-projekter.

Gary Newman, der er chef for Fox TV Group, siger dog, at han er optimistisk i forhold til at få serien tilbage på skærmen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.