Forside Nyheder

DR droppede 5.1 lyd – kun få klagede

-

 

Det vakte stor debat her på recordere.dk, da DR valgte at droppe den ægte 5.1 surround-lyd på DR1 og DR3, men kun få klagede.

Da Danmarks Radio, forud for premieren på drama-serien 1864, valgte at droppe 5.1 surround på tv-kanalerne DR1 og DR2, der valgte beslutningen stor røre.

Ikke mindst her på recordere.dk, hvor fans af surround-lyd begræd at DR gik tilbage til “matriceret” surround (Dolby Pro Logic).

Se debatten i kommentar-sporet på DR dropper surround-lyd på TV og debat-forummet.

 

Kun få klagede

Nu viser en redegørelse fra Jacob Mollerup, lytternes og seernes redaktør hos DR, at kun få klagede.

“Godt 30 seere klagede over, at DR fra den 7. oktober ikke længere sendte ”surround sound” (5.1-systemet) med seks lydspor på DR1 og DR3 men kun stereo med to lydspor”, forklarer Jacob Mollerup i sin beretning for 2. halvår 2014, og fortsætter:

“Klagerne mente, at det var et teknologisk tilbageskridt, og DR hellere burde informere seerne om korrekt indstilling af deres tv-apparat frem for at fjerne muligheden for de seere, der har surround-anlæg knyttet til deres tv”.

Til sammenligning var der 70 klager omkring streaming af billeder og lyd på dr.dk, 90 klager over utydelig lyd (!) og 80 klager over billed- og lydudfald.

Annonce