Forside Nyheder

Samsung svarer: Sådan lytter vores TV

 

Samsung forklarer nu hvordan stemmegenkendelsen i deres Smart TV fungerer, og hvad der videregives til tredjepart.

Stemmegenkendelsen i Samsung Smart TV giver anledning til artikler i medier verden over i disse dage, fordi Samsung i deres juridiske betingelser andetsteds på nettet skriver:

“Vær opmærksom på, at hvis dine talte ord omfatter personlige eller andre følsomme oplysninger, vil disse oplysninger være blandt de indsamlede data og overføres til en tredjepart gennem din brug af stemmegenkendelse”.

Se også: Samsung TV er med på en lytter

Det lyder måske lidt kryptisk i den formulering, men hvad Samsung forsøger at forklare er at TV’et optager den lyd der er i rummet, når stemmegenkendelsen benyttes. Så lad være med at sige noget der er følsomt i forhold til privatlivets fred, samtidig med at stemmegenkendelsen er aktiv.

Men hvorfor overhovedet denne advarsel, og hvorfor sendes de optagelser til tredjepart? Hvorfor ikke bare lade dem blive inde i TV’et?

Vi giver ordet til Samsung selv:

 

Rent teknisk optager Samsungs Smart TV ikke passivt og automatisk al samtale i et rum hvor TV?et er placeret.

Fjernsynsbrugere skal aktivt trykke på optageknappen på fjernbetjeningen for at stille et spørgsmål og sætte gang i en søgning.

Der er to forskellige stemmegenkendelsesfunktioner i Samsungs Smart TV: 

  1. Den første funktion er en indlagt stemmestyringsfunktion, som gør det muligt for brugeren at styre TV?et (fx kanalskifte eller lydstyrke). Du kan aktivere denne funktion ved at sige ?Hej TV?. Funktionen er 100 % offline, da den ikke er tilsluttet en ekstern server. Og ingen optagelser bliver fysisk gemt på TV?et. Denne indlagte stemmestyringsfunktion kan slukkes i menuen ?indstillinger?.
  2. Den anden stemmestyringsfunktion er et interaktivt søgesystem som giver brugeren mulighed for at stille spørgsmål, så som, ?hvad skal jeg se i aften klokken syv??. For at få adgang til denne service skal brugeren bruge en mikrofon på fjernbetjeningen, som er uafhængig af mikrofonen på TV?et. Funktionen virker på samme måde som andre stemmegenkendelsesfunktioner ? og du skal trykke på en knap på fjernbetjeningen for at aktivere den.

 

Samsung udtaler:

“Samsung tager forbrugernes privatliv meget alvorligt. Vi benytter branchestandardiserede sikkerheds-foranstaltninger og -praksisser, inklusiv datakryptering, for at sikre forbrugernes personlige informationer samt forebygge uautoriseret indsamling eller brug af disse”.

“Stemmegenkendelsesprogrammet, Voice Recognition, som gør det muligt for brugeren at styre TV?et med stemmen, er en funktion i Samsung Smart TV, som brugeren selv kan aktivere eller deaktivere. Hvis brugerne aktiverer stemmegenkendelsesfunktionen, vil stemmedata kun bestå af sætninger med kommandoer til TV?et eller søgesætninger. Brugerne kan nemt se, om stemmegenkendelsesfunktionen er aktiveret, da der vil dukke et ikon med en mikrofon på op på skærmen”.

“Hvis en forbruger giver samtykke til og anvender stemmegenkendelsesfunktionen, vil stemmedata blive videregivet til en tredjepart, mens en stemmestyret søgning foretages. På det tidspunkt vil stemmedata blive sendt til en server, der søger efter det ønskede indhold, hvorefter dette indhold leveres til TV?et”.

Annonce