Forside Nyheder

Tidal og WiMP siger alligevel ja til Jay-Z

-

Jay-Z vil frygtelig gerne have sin egen musiktjeneste.

Derfor har han budt på at købe Tidal, som vi i norden kender som WiMP. Men i første omgang afslog et mindretal af aktionærerne at sælge til Jay-Zs foreslåede pris. Rent faktisk er det ikke bare Tidal, han får med, han har budt på hele firmaet bag, Aspiro. Dermed kommer WiMP også på amerikanske hænder, hvis salget går igennem.

Nu er deadline for andre bud nået, og den lille gruppe af aktionærer har alligevel bøjet sig. De er nu klar til at acceptere buddet, skriver den norske erhvervsavis E24.

Så mangler firmaet blot at sige endelig ja til buddet, og så skal salget formentlig lige godkendes hos enkelte offentlige myndigheder, før det går i orden.

Jay-Zs bud på tjenesten lyder på 464 millioner svenske kroner.

Annonce