Forside Nyheder

4K-film kan downloades med Vidity

-

Tilbage i januar, under CES-messen, blev der lettet på låget angående downloads af 4K-film.

To af Hollywoods store filmselskaber (Fox og Warner Bros.) var gået sammen med en række hardware-producenter samt udbydere af online-filmtjenester om at lave en tjeneste, hvor man kan betale for og downloade 4K-film.

Det skulle fungere lidt som en slags iTunes, og filmene skulle – modsat dem, der streames fra diverse tjenester – ikke være så komprimerede og altså gøre 4K-opløsningen ære.

Man kan også se det som en download-version af at købe de nye UHD-Blu-rays.

Tjenesten har nu fået et navn og er blevet lanceret officielt. Den hedder Vidity, og den kræver, at dit udstyr understøtter dens formater, før du kan bruge den.

Det betyder, at der lige nu ikke er ret mange, der kan bruge tjenesten, for der er ikke ret mange devices på markedet, med Vidity-understøttelse. Men når de kommer senere på året, er det meningen, at man skal kunne se filmene på tværs af såvel mobile som stationære enheder.

Der er stadig intet nyt om priser m.m., men senere i år vil alt dette blive afsløret, efterhånden som der kommer understøttede devices på markedet.

Du kan læse mere her.

Annonce