Forside * Nyheder

Denne telefon kan styres fra siderne

-

Der sker ting og sager på det kinesiske smartphone-marked.

Mobilgiganten ZTEs topmærke, Nubia, har netop indført en ny måde at styre telefonen på ? hvordan du holder på den.

Kapløbet om at komme helt ud til kanten med skærmen blev som bekendt for nyligt vundet af Samsung med deres GALAXY S6 Edge. På Nubia Z9 FiT går skærmen dog helt ud til den tynde kant, hvor der sidder et iPhone 4/5- lignende metalbånd, der udgør en kontrolflade.

Man kan altså interagere med selve telefonens ramme, og det har fået Nubia til at kalde teknologien for Frame interactive Technology ? FiT (inklusiv trendy leg med bogstavstørrelse).

Det betyder f.eks., at du kan låse telefonen op ved at holde den på en særlig måde. Du kan også indstille lysstyrken på skærmen ved at lade to fingre glide op og ned af siden på telefonen.

Hvis du holder telefonen vandret og udelukkende benytter dine fingerspidser, aktiveres kamera-app?en, og hvis du ?krammer? telefonen to gange efter hinanden med din hånd, kan telefonen enten slå over i en tilstand, hvordan kan styres med én hånd, eller tage et screenshot, afhængig af, hvad du sætter den til i indstillingerne.

Derudover er Nubia Z9 FiT også en udmærket smartphone med en 5,2 tommer Fuld HD-skærm fra Sharp, det nye Snapdragon 810-chipset med op til 4GB RAM og 64 GB lagerplads, et 16 MP kamera med Sonys IMX234 CMOS-sensor ombord, der også sidder i den nye LG G4 (dog har Z9 kun f/2.0 i blændeåbning mod G4?erens f/1.8).

Den fås foreløbig kun i Kina, men FiT-teknologien er åben for tredjepartsudviklere, så måske vil ZTE licensere den ud til andre, så vi også kan få den at se i vesten.

Du kan se hvordan det fungerer på denne video.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.