Forside * Nyheder

Tjek Twitter og Instagram i den virtuelle virkelighed

-

Hvis du har været en af de hurtige, der allerede har investeret i VR-gear, så er dit liv lige blevet mere socialt.

Selvom mange nok går og venter på Oculus Rift, kan man allerede nu investere i Samsungs GEAR VR-brille, der kan bruges sammen med en GALAXY S6 eller en Note 4.

Og til det publikum er der nu kommet en ny app, der gør det muligt at tjekke sit Instagram- eller Twitter-feed i en virtuel verden. Det betyder, at du i stedet for at nørkle rundt på din smartphones skærm, kan bevæge armene i den fri luft
og skubbe rundt med tweets og Instagram-billeder i tre dimensioner.

App’en hedder Swerve, og findes altså foreløbig kun til Android. App’en er dog stadigvæk kun i beta-test Således er det kun Twitter, der virker i dette øjeblik, mens Instagram skulle være lige på trapperne, samt understøttelsen af de ovenstående Samsung-platforme.

Men har man f.eks. Googles ultrabillige VR-brille, Cardboard, kan man bruge Swerve med det samme, hvis man kan komme med i testprogrammet, (eller forsalget) som man kan skrive sig op til her.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.