Forside * Featured

Nu kan du optage Super Slow med nye Sony kameraer

-

Nu kan du optage Super Slow med nye Sony kameraer

Sony lancerer nu nye modeller af deres RX100 og RX10 serier: Det kompakte RX100 IV (DSC-RX100M4) og RX10 II (DSC-RX10M2) med kraftigt zoom.

De to nye modeller har begge den nye “1.0 type Stacked Exmor RS CMOS”-sensor med avanceret signalbehandling og indbygget DRAM-hukommelseschip.

Annonce:

Den hurtige signalbehandling og DRAM giver tilsammen fem gange hurtigere behandling af billededata samt en række spændende funktioner, der tidligere kun fandtes i professionelle videokameraer. Du får for eksempel 40x super slow motion-optagelser i op til 1000 fps og en ultrahurtig “Anti-Distortion Shutter” med en hastighed på op til 1/32000 af et sekund, 4K-videooptagelser og meget mere.

 

Videooptagelse i op til 40x super slow motion

Som de første forbrugerkameraer fra Sony kan både RX100 IV og RX10 II optage super slow motion i op til 40 gange langsommere hastighed end standardhastigheden. Det giver mulighed for at optage og afspille hurtige action-øjeblikke med utrolige detaljer, opløsning og skarphed.

Du kan vælge mellem at optage i 1000 fps, 500 fps og 250 fps samt mellem afspillingsformaterne 50p and 25p.

 

Præcise 4K-optagelser

De nye modeller RX100 IV og RX10 II er de første Cyber-shot-kameraer, der kan optage video i 4K-kvalitet (QFHD 3840×2160). Kameraerne udnytter “Full Pixel Readout” uden pixel binning for at sikre alle de fine detaljer i 4K-optagelsen og undgå moiré og ujævnhed. Den høje detaljeringsgrad opnås med XAVC S-codec, som optager video i op til 100 Mbps ved 4K og 50 Mbps ved fuld HD.

Kapaciteten til 4K-optagelser varierer en smule på de to kameraer. Det mere professionelle RX10 II kan filme i 4K-kvalitet i op til 29 minutter, mens det lommevenlige RX100 IV kan skyde 4K i op til 5 minutter. Derudover har begge kameraer flere professionelle videofunktioner som for eksempel “Picture Profile” og S-LOG2/S-Gamut.

 

Lynhurtig autofokus

Det nye RX100 IV beholder det kompakte design så det passer stadig lige ned i lommen. RX100 IV er udstyret med et “ZEISS® Vario-Sonnar T* 24-70mm F1.8-F2.8″-objektiv svarende til 35mm. RX10 II beholder ligeledes samme design som det originale RX10, og det er udstyret med et “ZEISS® Vario-Sonnar T* 24-200mm” F2.8″-objektiv svarende til 35mm.

Begge kameraer har en ny indbygget XGA OLED Tru-Finder med høj kontrast. Du får her en opløsning på omkring 2,35 millioner punkter, hvilket sikrer visning og afspilning af indhold som det ser ud i virkeligheden. RX100 IV beholder den elektroniske søger med ZEISS ® T*-coating fra RX100 III-modellen, som blev lanceret forrige år med RX100 MK3.

Begge modeller byder desuden på en opgraderet “Fast Intelligent”-autofokus, der giver hurtig og præcis kontrast-detektions-autofokus af objekter i bevægelse på helt ned til 0,09 sekunder.

De nye kameraer er Wi-Fi- og NFC-kompatible.

De to nye kameraer har begge en række brugerdefinerbare knapper og funktioner, og de kan justeres, så de passer til enhver fotografs ønsker. RX10 II er desuden modstandsdygtig over for både støv og fugt.

RX100 IV og RX10 II vil være tilgængelige fra midten af juli 2015.

Model Pris i kr.
RX100 IV 9.200
RX10 II 12.500

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.