Forside Tests

TEST: To uger med Apple Watch

-


Foto: recordere.dk

 

Indledning

Som et af de første medier i Danmark har Recordere haft mulighed for at teste et Apple Watch i to uger. Det skete heldigvis lige efter, Apple havde sluppet den udgave af firmwaren løs, der understøttede dansk – sådan at vi også kunne se, hvordan det opleves.

Der er både godt og skidt at sige om Apples første forsøg på at lave et smartur. Så hvis du vil se, om du skal investere i et, når det bliver tilgængeligt i Danmark, eller om du skal vente på generation 2, skal du blot læse videre.

Vi starter med det positive.

 

DET GODE

Udførelsen

Når man får et Apple-produkt i hånden, forventer man en lækker, solid udførelse.

Der er dem, der vil sige, at Apple har fejlet et par gange med dette (Afskalning på iPhone 5, iPhone 6 Plus’ bøjelighed), men de fejler ikke, når det gælder Apple Watch.

Uret emmer af kvalitet og soliditet i dens lækre krom-udforming (på Recorderes testmodel). På den almindelige Apple Watch-udgave er bagsiden udformet i keramik, og det er simpelthen en fornøjelse på at se på og røre ved.


Størrelsesforskelle og konfigurationsudvalg

Helt generelt skal Apple have kæmpe ros for at se, hvad ingen af de andre smarturs-fabrikanter har set:

At kvinder også gerne vil have smarture. At Apple Watch kommer i to størrelser er en genistreg, ligesom det er genialt, at man kan konfigurere sit ur med et hav af forskellige remme og to-tre forskellige finishes på selve uret (tre, hvis man tæller det håbløst dyre Apple Watch Edition).

At skifte remmen er i øvrigt barneleg. Man trykker på en knap, og så kan man hive remmen ud til siden. Når en ny rem skal i, sker det bare den modsatte vej. Godt tænkt.

 

 
Brugerfladen

Jeg er ikke religiøs, men hvis jeg var, ville jeg være overbevist om at Apple havde Gud siddende i deres UX-afdeling.

Det virker nærmest som en selvfølge, men brugerinterfacet på Apple Watch er det bedste på et smartur til dato. Det er jo Apples ekspertise at gøre ting tilgængelige og brugervenlige, selvom de er komplekse.

Animationer og grafik glider på en måde, hvor konkurrenterne slet ikke kan følge med, og er totalt logisk bygget op. Det er en ren fornøjelse at navigere rundt på uret, der mestrer at være overskueligt og informationsrigt på én gang – og det er jo selve kunsten i UX-design.

 

Apps

En af de helt store fordele ved at være Apple, er at man kan få alle til at lave apps til ens platform.

Det betyder, at der allerede ved lancering er en masse gode apps tilgængelige fra alle de helt tunge drenge – med et par store undtagelser. Hverken Facebook eller eBay har i skrivende stund understøttelse for Apple Watch, men mon ikke de er på vej?

Der er flere apps tilgængelige til Android Wear, men platformen har også haft et år mere at opsamle apps i. Der vil stensikkert være lige så mange eller endnu flere, når Apple Watch også har et år på bagen.

Navigation gennem apps er også fantastisk. Den app-browser, som Apple har lavet, hvor man kan flytte fokus rundt mellem de forskellige app-ikoner, indtil det rigtige er stort nok til at blive trykket på, fungerer virkelig godt. Det er en del af den superenkle og bifaldsværdige brugervenlighed, som Apple Watch har.

 

 

 

Skærmen

Der skal heller ikke herske nogen tvivl om at Apple har den bedste smartur-skærm på markedet.

Det er første gang, de har brugt en AMOLED-skærm, men det er faldet meget heldigt ud. Skærmen er på halvanden tomme og har en opløsning på 312×390 pixels, altså 326 PPI.

Dens gengivelse af sort er så god, at man kan forfalde til at tro, at der er tale om et mørkt spejl (hvilket safir-glasset formentlig også hjælper med til), eller en krom-overflade. Når uret starter op, vises æblelogoet i en slags mørk sølv-farve, og på afstand ser det ud som om, skærmen er et stykke metal med en indgravering.

Med mindre, man kigger RIGTIG godt efter, ser skærmen ud til at gå naturligt over i den sorte ramme, hvilket giver illusionen af en buet skærmkant á la Samsung GALAXY S6 Edge. Det er et synsbedrag, men et lækkert synsbedrag. Det får det til at se ud som om, tekst på skærmen kan stå helt ude i kanten. Hele overfladen er benyttet, og man får indtryk af, at der næsten ingen ramme er. Smukt.

Til min store overraskelse var skærmen også helt tydelig i skarpt solskin. Jeg stod ved middagstid og kiggede på uret, mens solen skinnede ned fra en skyfri himmel. Jeg burde skulle knibe øjnene sammen for at se, hvad der foregår, men det skulle jeg ikke. I en situation, hvor man normalt booster lysstyrken på sin smartphone-skærm eller andre smarture, er Apple Watch bare helt naturlig at se på.

Trykfølsomheden i skærmen er der heller ikke noget i vejen med. Alle smarture kan være lidt u-responsive, så man skal stryge to gange for at opnå et eller andet. Men med Apple Watch gør man det mindre end på de fleste konkurrenters ure.

Jeg er dog stadig ikke sikker på hele Apples Force Touch-markedsføring med hensyn til uret. Det “dybe tryk” føles for mig som det, der ville være et “langt tryk” på et hvilket som helst andet smartur.

Eller lad mig sige det på en anden måde. Skærmen ER trykfølsom. Et godt eksempel er vejr-app’en, hvor du med et let tryk skifter mellem én slags indstillinger og med et hårdt tryk får en menu op med andre indstillinger. Det er bare ikke forskelligt nok fra korte og lange tryk til at gøre en forskel. Fordelen er dog naturligvis, at teknologien kan blive udviklet til noget mere spændende på et tidspunkt, efterhånden som uret går igennem forskellige generationer.

Den haptiske (hvad Apple kalder taptiske) funktion er altså ikke ret meget anderledes end de vibrationer, andre ure kan lave. Men uanset, hvad Apple vælger at kalde det, så fungerer touchskærmen suverænt godt – også her render Apple Watch fra konkurrenterne.

 

Skærmbillederne ovenfor er fra forskellige ’Glances’. Det er Apple svar på de ’kort’, der findes på Android Wear, og som giver én et hurtigt overblik over, hvad der sker i ens apps. (Foto: Recordere.dk)

 

Apple Pay

Det er ikke så relevant for danske brugere endnu, men for os, der er bosiddende i det amerikanske, er det en helt suverænt futuristisk oplevelse at betale med sit ur.

Apple Pay-funktionen i uret er fantastisk, og selvom Google er i hælene på Apple med deres nye Google Wallet-funktioner, skal der meget til for at slå den brugervenlighed, der ligger bag Apple Pay.

Men som man kan læse længere nede, er der også en meget stor ulempe ved Apple Pay-funktionen i Apple Watch.

 

Stemmegenkendelse

Apple Watch har også den bedste stemmegenkendelse af smarture på markedet i dag.

Det er superlet – selv på dansk – at få uret til at forstå ens diktering af alt fra mails til sms’er, og det er en kæmpe fordel. Det kører bare. Og her har Apple Watch en stor fordel frem for Android Wear. Googles danske dikteringsgenkendelse er ret mangelfuld, og hvad værre er, så sender Android Wear automatisk beskeden, når den tror, du er færdig med at tale.

Men måske holder du bare en pause for at tænke, og så skal man skynde sig at trykke på cancel for at ens halve besked ikke bliver sendt. Apple Watch fungerer langt, langt bedre, og man kan selv styre, hvornår beskeden er klar til at blive sendt.

Det betyder naturligvis også at Siri fungerer glimrende. Alt hvad du kan gøre med Siri på iPhone, kan du gøre på uret. Og det virker forrygende.

 

DET DÅRLIGE

Designet

Om man kan lide designet eller ej, er en smagssag (hvilket jeg har skrevet en klumme om her). Personligt bryder jeg mig ikke om det.

Et ur er et af de få smykker, vi mænd kan gå med uden at andre mennesker stiller spørgsmålstegn ved vores kønsidentitet. Jeg kan godt lide, at ure er maskuline. Selv elegante herre-ure, der blot har simple, flade urskiver og læderremme kan være maskuline i deres hårde enkelthed og minimalisme.

Jeg synes ikke, Apple Watch er maskulint. For mig virker det som om, jeg har et dameur på. Et dameur, der vel at mærke har en underlig vorte siddende oppe i toppen, der bryder den symmetri, der også forbindes med maskulint design. Kronen er enormt lækker at bruge til navigation, men er i mine øjne en grim gevækst rent designmæssigt.

 

 

 

Uret virker også ubalanceret. Overfladen er for lille til at kunne bære urets tykkelse. Det er fint, når man ser på det ovenfra. Men kigger man ned ad sin arm virker den mere som en klump krom end et ur.

Og så er skærmen simpelthen for lille til et herreur – i mine øjne. Skærmen er fantastisk og udnytter overfladen godt, men ville gøre urets generelle design meget bedre, hvis den var lidt større.

Pointen med denne designkritik er enkel. Jeg går ikke rundt med et smartur, fordi jeg gerne vil vise verden, at jeg har et smartur. Jeg går rundt med det som et smart-smykke mere end noget andet. Tilbehør til mit generelle look. Sådan er det også med de få analoge ure, jeg har. I vore dage behøver man jo ikke et ur. De fleste undværer faktisk, og bruger deres telefon i stedet. Så hvis man skal tage et ur på, skal det i mine øjne være noget, der passer til ens tøjvalg osv.

Og der har Apple Watch to store ulemper: For det første er det super-genkendeligt. For det andet er det bare ikke særlig pænt i dvaletilstand.

Jeg var på restaurant aftenen før disse ord blev skrevet, hvor en pige ved bordet ved siden af med det samme genkendte uret og begyndte at spørge til det. Ligesom med folk, der går/gik med Google Glass, er jeg nu en af dem, der går med Apple Watch. Det er ikke et signal, jeg personligt har lyst til at sende.

Det kan sagtens være, at der stadig er nogen derude, der mener at Apple-produkter giver status og signalerer en bestemt type personlighed. Men for de fleste er dette ikke tilfældet længere, og slet ikke her i Californien, hvor ALLE bruger Apple-produkter.

Indtil Apple-uret er så almindeligt, at man ikke bemærker det på andres håndled, bliver man stemplet en lille smule (for nogle positivt, for andre negativt), når man har det på. Spørgsmålet er, om det nogensinde bliver mainstream, eller om det bliver ligesom det var med Macs i gamle dage, hvor man var en helt bestemt type, hvis man brugte en Apple-maskine.

Modsat er jeg med to forskellige Android Wear-ure blevet komplimenteret for urets design, hvor folk ikke anede, at der var tale om et smartur. Det er sådan, jeg kan lide at bruge et smartur. Det skal give mig de informationer, jeg skal bruge, når jeg skal bruge dem, og så skal det i øvrigt ikke gøre meget væsen af sig ud over at passe til mit tøj.

Apple Watch ligner simpelthen et nørdet smartur, snarere end et rigtig ur. Det er blandt andet fordi, det er firkantet med afrundede kanter. Men det er også fordi, det er mindre på overfladen, og alligevel tykkere end et almindeligt, firkantet ur. Det ligner bare ikke et rigtigt ur. Det bliver gjort meget værre af dette:

 

 

Batteriet

Der er for så vidt ikke noget i vejen med batteriets levetid. Hvis man lader uret være som det er, og blot bruger det normalt, kan det sagtens holde en hel dag, og måske endda lidt mere. I hvert fald rigeligt til at tage det ud af laderen, når man står op, og sætte det i laderen igen, når man går i seng.

Men uret opnår dette ved at slå skærmen fra hele tiden. Uanset, hvor meget jeg har søgt, har jeg ikke kunnet finde en måde at slå skærmdæmpningen fra, eller udvide tidsrummet, inden uret gør skærmen mørk.

Det betyder, at man for det meste af tiden render rundt med en klods på armen i sort og sølv. En klods, der ikke virker som om, den kan noget, hvilket i princippet bare gør uret til et kikset armbånd.

Skærmen aktiveres naturligvis, når du drejer armen for at se, hvad klokken er. Men der er et lille lag, som er lige præcis langt nok til at være irriterende. Og så er der jo nok dem, der tænker: Kan det ikke være lige meget, så længe skærmen virker, når brugeren skal se på den?

Nej, det kan ikke være ligemeget, hvis man spørger undertegnede. Som nævnt er et ur primært et herre-smykke i dag, og et smartur er et meget intelligent herre-smykke. Smykker er til for at give én en visuel identitet. De sender netop signaler til ANDRE mennesker om, hvem man er, og hvad ens smag er.

Og ligesom med sidste års tidlige Android Wear-ure som Moto360 og LG G Watch reduceres Apple Watch til det førnævnte kiksede armbånd, når skærmen slukkes.

Det er jo ikke fordi, det ikke kan lade sig gøre. Både LG G Watch R og LG Watch Urbane viser en urskive i pausetilstanden uden at have en dårligere batterilevetid end Apple Watch. De har også en større (rund) skærm, der skal have strøm. Det er derfor, de kan gå for at være almindelige ure.

 

Kode

Apple Pay-funktionen er fantastisk. Tænk at kunne betale med sit ur i en butik. Første gang, man gør det, kan man ikke lade være med at være benovet. Men der er en pris, der skal betales, udover den betaling, man laver med uret.

For at Apple Pay skal virke, skal man sætte en låsekode op. Det giver mening i forhold til Apple Pay, at man lige skal taste fire cifre på skærmen for at bekræfte købet.

Problemet er bare, at den låsekode nu også skal tastes ind, hver gang uret er gået i pausetilstand. Og det er virkelig, virkelig belastende, når hele idéen med uret er at komme til informationerne hurtigt og enkelt. Med andre ord kan man ikke bruge Apple Pay, med mindre man gør sit ur virkelig irriterende at bruge generelt. Det kan Apple huleme gøre bedre.

Alle disse ting kan løses med softwareopdateringer, så måske kommer det i fremtidige versioner. Eller også er der et hack på vej. Måske kommer det først i den næste generation af Apple Watch. Men for nuværende gør det (og især det med skærmen, der går i sort) uret ubrugeligt for mig til hverdag.

 

Lyden

De fleste andre smarture har ikke lyd indbygget. Det er der en grund til. Af en eller anden grund synes Apple, det er smartere med en lyd plus lidt vibration, når der kommer en notifikation, end det ville være med skærmaktivering og vibration. Jeg foretrækker det sidste, for det er mindre forstyrrende end en lyd og gør det muligt at komme til informationerne hurtigere.

Men når Apple har inkluderet lyd er det jo også for at man kan foretage telefonopkald med uret. Det er muligt, at nogen synes, det er sjovt at lege Dick Tracy og tale med folk gennem sit armbåndsur. Men i praksis er det bare ikke socialt acceptabelt at foretage et telefonopkald på den måde, når man står nede i supermarkedet eller sidder i toget.

Det svarer til at man tog alle sine opkald på højttaler med sin smartphone. Det er der folk, der gør – og de er pisseirriterende i en social sammenhæng. Jeg har ikke lyst til at høre, hvad fremmede menneskers samtalepartnere siger, jeg har knapt nok lyst til at høre på den ene side af samtalen, hvis jeg kan undgå det. Jeg kommer aldrig til at bruge den funktion, og det tvivler jeg også stærkt på, at ret mange af Recorderes læsere kommer til.

Telefonfunktionen i uret – der bliver fremhævet som en af de cooleste ting ved uret – er altså ubrugelig for mig, og i mine øjne spild af ressourcer, der kunne være brugt på f.eks. et større batteri.

Så kan man naturligvis bruge højttaleren i uret til at høre musik med. Men hvis man i forvejen – som jeg – synes at det er uudholdeligt, når folk hører musik gennem en smartphone-højttaler, så er det endnu værre med den lillebitte højttaler, der sidder i Apple Watch. Også ubrugeligt.

 

Ovenfor ses det meste af det udvalg af urskiver, der følger med Apple Watch, samt en række andre eksempler på skærmbilleder og apps. (foto: Recordere.dk)

 

Ventetid

Visse apps tager en evighed at åbne (eller rettere, en Nørd-evighed, hvilket betyder mindre end et minut), og det kan være irriterende, når man står og skal bruge en funktion nu og her.

Det skal dog siges, at det samme gør sig gældende for konkurrenterne, så det er et generelt smarturs-problem.

 

Mangel på urskiver

Apple Watch kommer med ti urskiver, der har variende grader af indstillingsmuligheder. Man kan variere designet på dem en smule, men det ændrer ikke på, at det simpelthen er for lidt.

De har valgt ikke at åbne op for tredjeparts-urskiver(endnu) og det betyder bare, at det kæmpeudvalg af smarte, sjove og brugbare urskiver, der findes til Android Wear virker væsentligt mere tiltrækkende. Igen – et smartur er først og fremmest et ur.

Apple vil sandsynligvis snart begynde at sælge urskiver via den app store, der er tilgængelig via Apple Watch-app’en. Men for nuværende er man overladt til de ti urskiver, og den der Mickey Mouse-urskive bliver man altså hurtigt træt af.

 

Remmen

Mit Apple Watch kom med rem i to forskellige længder – og det er glimrende. Begge remme var dog på grund af den simple låsemekanisme lette at åbne ved et uheld.

Sidder uret godt og stramt på ens håndled (som det anbefales for at få pulsmåleren til at virke), skal der ikke mere til end en finger, der bliver stukket ind mellem håndled og rem, før hele uret flyver af på en ret voldelig måde.

Det betyder, at hvis uret lige hænger fast i et eller andet i farten, så ryger det af. Det kan være godt for ens håndled, men uret kan også falde hårdt på jorden og blive smadret. Så vil jeg hellere risikere at mit håndled kommer til at gøre lidt ondt.

Det skal siges, at det er gummi-urremmen, jeg her henviser til. Metalurremmen er muligvis mere sikker.

 

 

Motion og pulsmåler

Apple satser hårdt på brugen af Apple Watch som fitness-armbånd. Der er en smart aktivitetsmåler, der kan tracke de forskellige aktiviteter, du laver i løbet af en dag, og splitte dem op i decideret motion, gang osv.

Problemet var bare, at den ikke virkede i min test. Overhovedet. Jeg havde uret på, mens jeg lavede en benhård workout i en time med en personlig træner.

Pulsmåleren fungerer fint, selvom den er lige så langsom som konkurrenternes, hvilket kan være irriterende, når man bare gerne vil tjekke pulsen i et hurtigt break mellem to øvelser eller fitnessmaskiner. Jeg målte min puls et par gange under min træningssession, og den kom fint op og målte både en puls på 120 og 161 undervejs.

Derfor er det lidt mærkeligt, at aktivitets-app’en overhovedet ikke havde registreret, at jeg havde trænet. Da jeg tjekkede den efter træningen, påstod uret, at jeg havde trænet i tre minutter ud af de 30, som uret anbefalede mig at træne om dagen.

Det går lidt bedre med den almindelige Workout-app, der har indbyggede programmer, du kan følge. Du kan oven i købet sætte den til at måle din forbrænding og sætte et antal kalorier, du gerne vil forbrænde. App’en sætter så tiden efter dette, og baserer målingen af forbrændingen på din puls.

Men efter oplevelsen med aktivitets-app’en havde jeg mildest talt ikke ret meget tiltro til app’ens muligheder for at registrere min aktivitet. Og hvis man ikke kan stole på app’en, er den jo ret ubrugelig i en fitness-sammenhæng. Når først den tillid er brudt, er den svær at lappe igen.

 

Konklusion

Så alt i alt er Apple Watch stærk på udførelse og brugervenlighed og har en masse lækre features.

Men det virker alt sammen noget kosmetisk, når tingene enten ikke virker (som med motionen) er besværlige (som med låsekoden og diverse lags) eller bare ikke er en del af pakken (manglende urskiver, sort skærm ved inaktivitet osv.).

I det hele taget er Apple Watch bare ikke særlig godt som ur. Android Wear-konkurrenter som LG Watch Urbane er pænere og derfor mere brugbare som herre-smykker (i denne skribents øjne), og notifikationer kommer ikke op på skærmen automatisk som på Android Wear. Når det er sagt, er Android Wear-platformen oceaner bagud i forhold til lækkerheden og brugervenligheden i selve ursoftwaren.

Men man kan stoppe nok så mange funktioner ind i et smartur. Hvis man ikke gider at gå med det, kan det være lige meget. Hvis man ikke synes, det passer godt ind, når man ser sig selv i spejlet, kan det være lige meget. Hvis det ikke hjælper én med de mest basale smarturs-funktioner, kan det være lige meget.

Det, der dog er mest skidt ved Apple Watch er prisen. Mange af de ting, der er kritiseret ovenfor, kunne man måske se stort på, hvis uret var noget, man kunne købe for “for sjov”-penge. Men den version af uret, jeg har haft til test, koster 4.500 kroner. Og naturligvis er sportudgaven lidt billigere, men Apple Watch koster stadig næsten det dobbelte af konkurrenternes priser. Og det er det simpelthen ikke værd. Endnu.

Apple Watch-platformen har uden tvivl en stor fremtid. Den første iPhone var med dets ringe kamera og mangel på 3G dæleme også noget hø i forhold til dens datidige konkurrenter. Og vi ved jo alle, hvad der skete siden. Noget lignende kan sagtens ske for Apple Watch, og jeg er personligt rigtig spændt på at se både softwareopdateringerne til det nuværende ur, samt det design, de kommer op med næste gang. Jeg håber, det næste design er rundt og kan forveksles med et almindeligt ur.

Anbefalingen herfra til iPhone-ejere er derfor at vente til næste version af uret, der formentlig dukker op næste år, eller måske allerede præsenteres senere i år. Eller holde øje med, når Google lancerer deres Android Wear-app til iPhone og så købe et billigt Android Wear-ur, bare for at se, om man overhovedet har lyst til at gå med et smartur.

 

Annonce