Forside Nyheder

Velkommen på det nye recordere.dk

-
Place_to_6-13-2015 8-29-12 AM
Det nye Recordere.dk er mobilvenligt. (foto: recordere.dk)

Velkommen

I dag lancerer recordere.dk vores nye website, og det er ikke en dag for tidligt.

Det har været en lang rejse med vores gamle CMS. Ja faktisk har vi brugt det samme CMS siden vi startede for over 12 år siden.

Tiden var inde til et nyt CMS, og vigtigst på dagsordenen var at vores brugere fik en meget bedre mobiloplevelse.

Det får i nu på indholdsdelen…

“Først indhold, så forum…”

Efter sommerferien vil vi begynde at kigge efter ny forumsoftware, så også den kan blive tidssvarende. Men de kommende måneder går med at sikre os at vores nye platform er så stabil som vi altid har været kendt for at være. Vores oppetid er imponerende 99.98%. Det tal vil vi gerne holde.

Også bedre nyhedsbreve.

I forbindelse med det nye site har vi også udskiftet vores nyhedsbrevsystem. Det gør at vi kan tilbyde jer endu bedre nyhedsbreve, hvor i får de seneste nyheder lige til frokosten på hverdage. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, så burde du overveje det. Man kan altid melde sig af igen.

Hvorfor rec.dk?

Vi har længe tænkt på at skifte navn, fordi recordere.dk er svært at forstå for de mange udenlandske leverandører vi interviewer, men recordere.dk er blevet en institution som danmarks største AV site, og derfor beholder vi navnet recordere.dk, men giver jer mulighed for at spare nogle tasteslag ved at skrive rec.dk.

Indtil videre vil recordere.dk også være vores hoveddomæne, men begge dele kan bruges.

Velkommen til…

Hilsen recordere.dk teamet

FAQ (Ofte stillede spørgsmål)

Hedder i nu REC.DK?
Vi kalder os fortsat recordere.dk men forkorter det rec.dk nu. Det er nemmere at skrive og huske.

Hvorfor skifte design, det gamle var så enkelt?
Ja, men ikke længere tidssvarende i forhold til visning på alle skærme. Det nye design tilpasser sig automatisk skærmstørrelsen (desktop, laptop, tablet og smartphone).

Kommer der kommentar-tællere på forsiden?
Ja, det dukker op senere på sommeren.

Hvor er seneste forum emner?
Vi har optimeret vores forumlister på forsiden, og der er nu tre lister i det samme område Forum Top, Seneste og Køb/salg. Så nu er vores toplister og seneste uden køb & salg tråde der ellers har fyldt meget på vores toplister. Der er link til seneste 100 forumemner i højresiden lige under de tre lister.

Forsiden er mest overskrifter, kommer der mere tekst om hver artikel?
Nej, ikke for nuværende. Det er et designmæssigt kompromis aht. visning på mindre skærme. Men undersiderne (eksempelvis Nyheder) viser mere tekst.

Hvorfor er der to menu-punkter for TV?
Et designmæssigt kompromis. TV er et af hovedemnerne på recordere.dk, men er samtidig også et input til grejet på linje med eksempelvis radio og musik.

Opdateres forummet også?
Ja, når vi er kommet godt i hus med resten, så tager vi fat på en opdatering af forum.

Hvor er siden med seneste forum-emner?
I højre side lige under forum-oversigten (top 10, seneste og køb/salg) er det et link til siden (kan også fanges via “seneste” i forummets egen menu).

Hvordan følger jeg jer i det nye?
Der er fortsat et RSS feed og et nyhedsbrev, samt siderne på Facebook og Twitter. Her er de forskellige muligheder:

Facebooktwittergoogle_plusrssmail

 

Er det så sådan recordere.dk ser ud de næste 10 år?
Næppe, i det nye er der rig mulighed for at “bygge til” og “bygge om” løbende efterhånden som muligheder og behov ændrer sig.

Kritik, gode ideer og konstruktive forslag er iøvrigt altid velkommen!

Annonce