Forside * Nyheder

Visuel telefonsvarer til alle 3’s iPhone kunder

-
visuel3svar-grafik
Med VisuelSvar får 3’s kunder en mere avanceret telefonsvarer.

I disse dage får alle 3-kunder med en iPhone automatisk lagt Visuel 3Svar ind på deres telefon

Visuel 3Svar gør det muligt at se en liste over brugerens talebeskeder, og hvem de er fra direkte på skærmen. Brugeren kan aflytte sine beskeder i ønsket rækkefølge, besvare ved ét enkelt klik og let administrere og få overblik over beskederne – uden at skulle ringe til telefonsvareren. Visuel 3svar koster ikke noget, men bruger en smule data, når man tjekker sine beskeder.

Annonce:

Som det første teleselskab i Danmark introducerede 3 en visuel telefonsvarer i 2013, hvor kunderne selv kunne aktivere tjenesten. 3 er fortsat ene om at tilbyde den service og ruller den nu ud til alle iPhone kunder.

“Vores kunder har taget rigtig godt imod Visuel 3Svar, men der er stadig en del af dem, som ikke selv har aktiveret tjenesten på deres telefon. Så når Apple stiller en lækker mulighed som denne til rådighed, så er det oplagt for os at gøre den tilgængelig for alle vores kunder, og vi synes ikke, at der er nogen af dem, der skal gå glip af den. Derfor ruller vi den nu ud til alle,” fortæller David Elsass, direktør for privatkundemarkedet, 3 Danmark.

 

Rulles ud i puljer

Installationen af Visuel 3Svar sker i puljer i løbet af juni. Kunderne modtager en service-sms på den dag, de er med i en pulje. Hvis man har købt en iPhone hos 3 efter den 4. juni, vil der være Visuel 3svar installeret automatisk, når man starter den op.

Kilde: 3.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.