Forside * Featured

Apple frygter pirater: Ingen musiktjeneste til små iPods

-

Apple iPod Nano

Apple har måttet droppe ideen om at levere deres streaming musiktjeneste til de mindre iPod-modeller.

Selvom iPod er født til musik fra Apple, så kommer de små musikafspillere til kort i forhold til den nye streaming musiktjeneste Apple Music. Det skriver 9to5mac.

Annonce:

Apple har måttet se bort fra både iPod Nano og iPod Shuffle. De kommer ikke til at understøtte musikken fra Apple Music.

Første udfordring er selvfølgelig at de ikke er online, at de er uden WiFi. Men så kunne de jo eventuelt understøtte at hente musikken ned offline.

Men nej, det handler slet ikke om internet-adgang, ikke direkte ihvertfald; Men derimod om at Apple gerne vil undgå piratkopiering af musikken, og det kan de angiveligt ikke bremse hvis de små musikafspillere fik adgang til Apple Music.

De kan godt styre hvilken musik der lægges ned på afspillerne, men ikke om den slettes igen hvis abonnementet senere opsiges.

Så den eneste iPod der virker med Apple Music er iPod Touch.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.