Forside Nyheder

Apple skal betale 3 mia. kroner i bøde

-

ibooks-publishingApple er skyldige i karteldannelse og ulovlig prissætning.

Det er konklusionen, efter en domstol i New York har stadfæstet en dom fra 2013. Apple blev dengang kendt skyldige i at have dannet et priskartel sammen med amerikanske bogforlag, der skulle hæve prisen på e-bøger på tværs af markedet.

Annonce:

Apple appelerede (prøv at sige det 10 gange efter hinanden i en brandert) sagen. Men retten fandt altså, at dommen var retfærdig nok i første omgang.

Dommeren i sagen konkluderede i sin dommerkendelse, at Apple havde ”arrangeret” en aftale mellem bogforlagene om et fast prisniveau på e-bøger, der lå højere end ellers. Og det er i strid med konkurrencelovgivningen.

Apple blev sagsøgt af en række e-bogs-købere, der ville have erstatning, og den erstatning er endt med at blive på 450 millioner dollar, eller cirka 3 milliarder danske kroner.

Pengene vil primært blive delt ud til de mange mennesker, der i sin tid købte e-bøger på forkerte prisvilkår.

Annonce:
Forrige artikelSådan slipper du ud af Apple Music efter tre måneder
Næste artikelMobilen er vigtigere end kondomer og tandbørste på festival
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.