Forside Nyheder

Nu bliver det nemmere at connecte med WiFi

-

wifiawareI fremtiden kan det blive lidt nemmere at sætte en WiFi-forbindelse igang.

Man skulle ellers tro, at det ikke kunne blive nemmere, men med alle de WiFi-enheder, der efterhånden findes rundt omkring os, kan det hurtigt lede til irritation at bruge det trådløse netværk.

Det vil organisationen bag WiFi-standarderne, Wi-Fi Alliance, nu gøre noget ved. De har introduceret en ny standard, der hedder Wi-Fi Aware, og lever WiFi-enheden op til denne standard, kan den kommunikere med andre Wi-Fi Aware-enheder allerede før, de har lavet en reel forbindelse.

Det betyder, at enhederne ”snakker sammen” om f.eks. sende/modtage-forhold og andre WiFi-enheder i nærheden, sådan at den enkelte enhed kan få bedre informationer til når den rent faktisk skal lave WiFi-forbindelsen.

Fordi det gør det muligt at forberede enheden på at brugeren logger på et netværk, kan dette ske hurtigere og lettere.

De første Wi-Fi Aware-kompatible transponder-chips kommer fra Broadcom, Intel, Marvell og Realtek.

Annonce