Forside * Nyheder

Børnene får første mobil i 2. klasse

-
Foto: Telia
Foto: Telia

Hvornår er børnene modne til at få egen mobil? Forældre er klar allerede i 2. klasse.

Hvornår er børn gamle nok til at få deres første mobil-telefon? Det spørgsmål stillede Telia og analyseinstituttet YouGov danskerne.

Direkte forespurgt så siger danskerne 10 år. Reelt er det dog meget før, lyder det fra Telia. Danske børn får oftest deres første mobil når de er 8,6 år (i gennemsnit) – ofte mens de endnu går i 2. klasse.

Annonce:

”Vi oplever hvert år omkring skolestart en stigende efterspørgsel på ’børnevenlige’ mobiltelefoner. Det vil sige robuste og ikke alt for dyre modeller med et tilhørende abonnement, der er tilpasset barnets behov for fx at kunne kommunikere med forældre, søskende og kammerater”, siger privatkundedirektør Christoph Nørgaard fra Telia.

Gennemsnitsalderen for mobildebuten varierer i de forskellige landsdele. De yngste mobilejere er i hovedstadsområdet (8,3 år i gns.) mens de nordjyske børn må vente yderligere cirka et år før de får deres første telefon.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.