Forside * Nyheder

Det går både godt og skidt for Neil Youngs Pono

-

ponoplayerDet er efterhånden noget tid siden, vi har hørt noget til Neil Youngs Pono-projekt.

Men det går tilsyneladende udmærket med salget, og knapt så udmærket med selve virksomheden.

Annonce:

Sidst, Neil Young lod høre fra sig, var det, da han meddelte, at han ikke ville lade sin musik streame via de forskellige streamingtjenester, da lydkvaliteten simpelthen var for lav.

Pono-afspilleren og den tilhørende musikdownload-tjeneste blev netop skabt for at imødekomme den udvikling. I et nyt Facebook-indlæg skriver han, at der er solgt ”i titusindevis” af Pono-afspilere, og der er blevet solgt ”hundredetusindvis” af tracks til kvalitetshungrende musikelskere.

Det er naturligvis ingenting, hvis man bruger Apple som sammenligningsgrundlag, men for et for et lille nicheprodukt, der hentede seks millioner dollar på Kickstarter er det måske meget godt.

Der, hvor det dog halter med Pono-projektet, er at firmaet nu i et år ikke har haft en CEO. Neil Young kører selv showet p.t., men vil hellere have en dreven forretningstype på toppen. Og så har firmaet svært ved at udvide. Young har ambitioner om at åbne op for salg af musik og afspillere i Tyskland, Storbritannien og Frankrig – men der er simpelthen ikke kapital til det.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.