Forside * Featured

Stofa dropper tv-pakkerne

-

Stofa

 

Annonce:

Stofa klargører Netflix-modellen: Betal per måned for de tv-kanaler du ser uden tvungne tv-pakker.

Vi har set ala carte tv, tilvalgskanaler, plus-kanaler og mange andre tilbud. Men hvorfor ikke bare betale per måned, for de kanaler der ønskes?

Det bliver virkelighed hos landes 2. største tv-distributør Stofa fra næste år.

“Det er et godt skridt på vej til, at forbrugerne kun betaler for det de ser”, fortæller Ole Fruekilde, der er administrerende direktør i Stofa til TV 2, og fortsætter:

“Vi danskere har været vant til i mange år, at når vi skulle se TV, så skulle vi købe en TV-pakke. Enten en lille, mellem eller stor TV-pakke. Det gør vi nu op med”.

Rent praktisk betyder det at det bliver muligt at abonnere på tv-kanaler på månedsbasis, uden krav om en tv-pakke (eksempelvis en grundpakke) ved siden af.

 

Skridtet mod afregning per minut

Stofa-direktøren fortæller at det nye initiativ et skridt på vejen mod det uundgåelige endemål:

At forbrugerne kun betaler for de minutter, de ser TV på en bestemt kanal.

“Jeg tror det er der vi ender på et tidspunkt. Men det ser vi ikke nogen steder endnu, heller ikke hos streaming-tjenesterne. Men jeg tror det her er et skridt på vejen. Så kommer du senere til at betale for en uge. Så for en dag. Så for det enkelte program. Det vil mere og mere gå den vej”, slutter direktør Ole Fruekilde fra Stofa til TV 2.

 

Fakta om Stofa MitTv

Hvordan kommer Stofa MitTv til at fungere?
– Alle kanaler er tilgængelige for alle kunder
– Kunden betaler kun for de kanaler, som kunden forbruger
– Når kunden har set et program på kanal i nogle få minutter og aktiverer kanalen for den kommende måned, udløser det en månedspris for den pågældende kanal
– For at kunne få det forbrugsafregnede tv-produkt kræves det, at man har en Stofa tv-boks

Hvad kommer Stofa MitTv til at koste?
– Da aftalerne endnu ikke er helt på plads med programselskaberne, kan vi på nuværende tidspunkt ikke fortælle hvad de enkelte kanaler kommer til at koste.

Hvem kan få Stofa MitTv når produktet er endelig klart?
– I første omgang vil produktet blive udbudt til forbrugere der kan få Stofa allerede i dag. Det vil sige, at de enten er tilsluttet Stofas fiber- eller kabel-tv-net eller er medlem hos en af de mange antenneforeninger, der samarbejder med Stofa.

Hvilken rolle har Antenneforeningen Aarhus haft i udviklingen af Stofa MitTv?
– Stofa har i forbindelse med udviklingen af Stofa MitTv været i tæt dialog med Antenneforeningen Aarhus, om de funktionaliteter, som det nye produkt skal indeholde, ligesom Antenneforeningen Aarhus har bidraget med en delfinansiering af projektet.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.