Forside Nyheder

Stor antenneforening bytter Stofa ud for billigere internet

-
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

HAS, en af danmarks største antenneforeninger dropper bredbånd fra Stofa og og vil gøre det billigere selv.

Hjørring Antenneselskab (HAS) er en af danmarks største antenneforeninger med 20.000 medlemmer. Nu siger de farvel til Stofa på bredbånd.

Istedet overtager antenneforeningen selv opgaven med at levere internet-forbindelser til medlemmerne der kan se frem til både hurtigere og billigere forbindelser.

“Vi har været rigtigt glade for samarbejdet med Stofa, men vi har beregnet, at vi kan spare vores medlemmer for ret mange penge, når vi selv står for ydelsen”, fortæller HAS-formand Kurt Larsen.

 

Højere hastigheder og bedre priser

De 20.000 medlemmer får mulighed for at få høje hastigheder til bedre priser. Det skyldes først og fremmest, at den medlemsejede forening ikke skal give overskud og at antenneanlægget allerede er betalt over de sidste mange år.

“Rent teknisk er det en stor opgave at overtage bredbåndsdelen, men ikke så vanskelig, at vi ikke tør binde an med den”, fortæller Kurt Larsen.

Pris, hastigheder og vilkår er endnu ikke fastlagt. Men selve skiftet sker når den nuværende aftale med Stofa udløber 1. februar 2016.

I løbet af efteråret holdes informationsmøder for medlemmerne.

 

Flere siger farvel til Stofa internet

HAS er ikke den eneste antanneforening der nu fravælger Stofa som leverandør af internet. Glenten i Odense med 30.000 medlemmer har også besluttet at stå på egne internet-kabler fremover.

Se også: Antennelaug tager hul på billigere internet

 

Se også

YouSee scorer HAS fra Stofa, Viasat og Canal Digital

 

Annonce