Forside Nyheder

Tidal rettede falsk anklage mod Apple

-

acl-drake-1280x800Krigen mellem Tidal og Apple Music er lige blevet optrappet.

Som bekendt konkurrerer de to platforme om at have de bedste eksklusiv-produkter fra musikkens verden. Således havde Tidal scoret rettighederne til at streame live fra en minifestival centreret omkring rapperen Lil Wayne.

Her gæsteoptrådte en anden rapper, Drake (bill.), for en kort bemærkning. Men ifølge Tidal forbød Apple, at Tidal streamede den del af koncerten, fordi de har en eksklusivaftale med Drake. Tidal skrev på Twitter, at ”Apple blandede sig i kunsternes ret til at udfolde sig”, da de var nødt til afbryde streamen kortvarigt, mens Drake var på scenen.

Ifølge New York Post havde Apple truet Tidal med et sagsanlæg på 20 millioner dollar, hvis de lod Drake streame live fra koncerten. Det havde de fra kilder hos Tidal.

Det viste sig bare slet ikke at være rigtigt. I virkeligheden var det Drake’s manager, der havde trukket stikket, fordi han ikke var overbevist om, at Tidal kunne levere en acceptabel lydkvalitet. Det fortalte han Buzzfeed.

Derudover ville det slet ikke være Apple, der skulle anlægge sådan et sagsanlæg. De har nemlig eksklusivaftalen med Drakes pladeselskab Cash Money/Universal, så det ville være sidstnævnte, der skulle anlægge sagen, hvis det var.

Annonce