Forside Produkter Mobil

Bonus på køb: Trumf i krigen om mobilbetalinger?

-
Mobile Pay
Mobile Pay

Snart kan du opspare bonus når der handles med mobiltelefonen. MobilePay tester bonus-ordning.

Måske har du allerede tænkt: Hvad skal vi med mobilbetaling, når vi har de udmærkede kontanter og Dankort.

Det giver betalingsløsningen fra Danske Bank – MobilePay – nu et bud på. De arbejder på at du som forbruger kan optjene bonus når du handler med mobilen.

Løsningen er en erstatning for bonus- og rabat-kort. Fremfor at have tasken og pungen fuld af alle mulige kort, så holder betalingstjenesten styr på dine indkøb.

Så optjener du eksempelvis en bonus på 5% af købet, som kan benyttes ved næste køb i samme butik.

 

Testes i Lyngby

Mobilbetaling med bonus testes for tiden i Lyngby hvor flere butikker er tilmeldt ordningen.

“I første omgang ruller vi konceptet ud i begrænset omfang, så vi kan se, hvad kunderne og butikkerne synes om vores nye initiativ. Vi har valgt at gøre Lyngby til Danmarks første MobilePay Bonus-by”, fortæller chefen for Mobilpay i Danske Bank, Mark Wraa-Hansen, og fortsætter:

“I næste fase vil vi teste løsningen grundigt hos en eller to landsdækkende kæder og også tilbyde at understøtte eksisterende større bonusprogrammer. På sigt er ambitionen at kunne tilbyde kunderne bonus, hver gang de betaler med MobilePay”.

MobilePay Bonus hedder ordningen.

 

Annonce