Forside Baggrund

Disse serieafsnit fænger mest på Netflix

-
Netflix_Global_DK
Grafik der viser hvornår seerne blev hook på en service, altså hvilket afsnit.

Det er sjældent, at Netflix giver indblik i seernes seernes adfærd. Men nu afslører streaming-tjenesten helt ny data om, hvornår seerne bliver bidt af nogle af tidens mest populære serier.

Netflix har analyseret deres globale streaming-data fra første sæson af nogle af tidens mest populære tv-serier for at få indblik i, hvornår seerne blev bidt af de forskellige serier.

Det punkt defineres ved at 70% eller flere af seerne af en given episode – den fængende episode – fortsatte med at se sæsonen til ende.

Selvom der rundt om i verden har vist sig at være relativ stor lighed i forhold til, hvornår serierne får seerne på krogen, dukker der alligevel et par afvigelser op. Eksempelvis bliver hollænderne taget med storm hurtigere end mange andre nationaliteter.

Danskerne viste tidligt interesse for Arrow, svenskerne faldt hurtigere for The Killing, mens franskmændene var de første til at forelske sig i How I Met Your Mother. Til gengæld var det Better Call Saul, der fængede brasilianerne – faktisk en hel episode tidligere end mexicanerne.

I Australien og New Zealand blev seerne bidt af serierne et eller to afsnit senere end i de øvrige lande i undersøgelsen.

På trods af forskellene havde den fængende episode ikke nogen sammenhæng med, hvor mange der så serien eller faldt fra, uanset hvilken serie, episode eller land, der er tale om.

 

Annonce