Forside Nyheder

Her er detaljerne om Samsungs GEAR S2

-

s2classicSamsung har løftet sløret for flere af detaljerne omkring deres nye, runde smartur, allerede inden deres IFA-pressemøde har fundet sted.

Nu ved vi f.eks., at skærmen er på 1.2 tommer og har en opløsning på 360 x 360 pixels. Det er dog en buttet lille sag, der er 11,4 mm på det tykkeste sted. Til sammenligning er Apple Watch 10mm og LG Watch Urbane 10,9 mm.

Vi vidste allerede i forvejen, at uret ville blive baseret på Tizen, eftersom ordet ”Galaxy” ikke indgik i dets navn. GEAR S2 kommer også i en udgave, der kan huse et 3G SIM-kort, så man kan hente data og foretage opkald direkte fra uret. Der er også NFC ombord, formentlig primært til brug for Samsung Pay.

En af de federe features er en drejelig kant, der forventes at kunne anvendes til at navigere i apps m.m. Den kommer til at kunne fås i sølv, gråsort og blanksort med et udvalg af forskellige remme.

Prisen kender vi dog ikke endnu, men den får vi muligvis sammen med de sidste detaljer, når Samsung holder deres IFA-pressemøde på torsdag.

Annonce