Forside Produkter Gadgets

Kodak: Fra Oscar uddelinger til Selfie sticks

-
Kodak Selfie stick (Foto: recordere.dk)
Kodak Selfie stick (Foto: recordere.dk)

Det er ikke mange år siden at Kodak Theatre var vært for de årlige Oscar uddelinger. Men det gik voldsomt skidt for Kodak, og fra at være stjernernes foretrukne film, er de på IFA 2015 sammen med kineserne for at sælge selfie sticks.

Kodak Theatre hedder i dag Dolby Theatre og Kodak kæmper med at finde sig selv. Det gør de med diverse dimser til et marked de ikke længere forstår, og slet ikke er herre over.

På IFA 2015 i Berlin finder man små kameraer med Kodak’s navn på, og så i hal 15 sammen med et utal af kinesiske leverandører fandt vi en dedikeret Kodak Selfie Stick stand.

 

Kodak Selfie stick, printer og bluetooth remote (Foto: recordere.dk)
Kodak Selfie stick, printer og bluetooth remote (Foto: recordere.dk)

Tror på Selfie sticks og selvprint

På standen kan man købe selfie sticks i tre størrelser. Small, Medium og så en tripod som også kan fungere som selfie stick.

På standen har Kodak også prototypen af en lille printer der via Bluetooth kan printe de selfies man tager. De havde også en lille bluetooth fjernbetjening så man kunne aktivere kameraet på sin smartphone. Men der er kineserne allerede langt foran. De har det integreret direkte i deres selfie sticks. Ja, man kan endog få selfie sticks med indbygget hukommelse på den kinesiske nabostand.

Priserne på Kodak’s selfie sticks lå på mellem 250-350 kr.

Kodak Selfie stick (Foto: recordere.dk)
Kodak Selfie stick (Foto: recordere.dk)

Så der skal nok sælges mange selfie sticks før Kodak igen bliver vært for verdens største filmpris galla.

Annonce