Forside * Nyheder

LG klar med tablet til underholdning

-

Under IFA 2015 i Berlin lancerer LG Electronics sin mest avancerede tablet i G-Pad-serien. LG G Pad II 10.1, der er en 4G-model.

LG G Pad II 10.1 kommer med langt flere funktioner end tidligere modeller i serien. Den er blevet udstyret med en skarp skærm i 16:10-formatet og WUXGA-opløsning (1920 x 1200), som både er velegnet til at se film og til surfing på nettet. Den kommer med Qualcomm Snapdragon 800 processor, og har et kraftigt batteri på 7400 mAh.

Annonce:

“LG G Pad II 10.1 er udviklet på baggrund af feedback fra vores brugere, og er optimeret til at spille og arbejde i apps samt surfe på nettet”, siger Kristoffer Ejebro, nordisk produktchef for Mobile Communications i LG Electronics.

Pris og tilgængelighed

LG G Pad II 10.1 forventes at blive lanceret i Danmark i fjerde kvartal i år. Yderligere informationer om pris og tilgængelighed vil blive annonceret tættere på lanceringen. Besøgende på IFA 2015, 4-9. september, i Berlin vil kunne se LG G Pad II 10.1 i Hal 18.

 

Tekniske specifikationer:

Chipset: 2,26GHz Quad-Core Qualcomm Snapdragon 800
Skærm: 10,1’’ WUXGA (1920 x 1200 / 224 ppi)
Operativsystem: Android 5.1.1 Lollipop
Hukommelse: 16GB eMMC / 2GB RAM / plads til microSD
Kamera: Bag 5MP / front 2MP
Batteri: 7 400mAh
Størrelse: 254,3 x 161,1 x 7,8mm
Vægt: 489g
Netværk: Download 42 Mbps / Upload 5.76Mbps (3G)
Tilslutning: 4G LTE Cat. 4 / Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac / A-GPS / USB 2.0*
Farve: Brilliant Bronze
Øvrigt: Reader Mode / Dual Window / QuickMemo+ / KnockON / KnockCode

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.