Forside * Featured

Ny iPad Pro afsløret sammen med iPad mini 4

-

IpadPro

Ved deres presseevent i San Francisco her til aften har Apple annonceret en ny iPad, som rygterne har gået om længe.

Annonce:

Apple-fans har længe sukket efter en god penne-løsning til iPad, og den er nu kommet i form af iPad Pro. Samtidig er iPad Pro et svar på konkurrencen fra Samsungs Note-serie og Microsofts Surface.

IPad Pro har en skærm på 12,9 tommer med 5,6 millioner pixels ombord. Opløsning er på 2732 x 2048. Det er mere end en MacBook Pro med Retina. Det muliggør, at man kan køre to iPad-apps i fuld størrelse ved siden af hinanden – i portræt-tilstande, mens iPad Pro er i landskabstilstanden. Dette står i modsætning til de andre splitscreen-tilstande på iPad, hvor apps bliver skaleret ned. Det kan lade sig gøre, fordi, der kan være, hvad der svarer til to iPad Airs på skærmen.

 

applesmartkeyboard

Alligevel er iPad Pro let og tynd – 6,9 millimeter og lige under 700 gram. Inden i iPad Pro sidder der en A9X-chip, der er 1,8 gange hurtigere end A8X. GPU’en ombord er dobbelt så hurtig som forgængeren. Modsat andre iPads starter iPad Pros lagerplads ved 64GB. Den har fire højttalere ombord og et kamera på 8 megapixels, samt Touch ID.

Men modsat iPad Pros konkurrenter skal man ikke forvente at få en pen med i købet. I stedet har Apple valgt at sælge pennen, der hedder Apple Pencil, som tilbehør. Pennen har Force Touch, så hvis du trykker hårdt, kan det ses på, hvad du tegner eller skriver. Det samme gælder et nyt tastatur, Smart keyboard, der ligesom TYPE-keyboardet til Surface fungerer som cover.

 

Image15Image13

Halvdyr iPad

Man skal dog ikke regne med, at købe en iPad Pro billigt. Hvis du skal have tastatur og pen med, kommer den til at koste det samme som de billigste MacBooks. Den starter ved 799 dollar, mens Pencil koster 99 dollar og Smart Keyboard koster 169 dollar. Priserne vil variere, afhængig af, om du vælger Wifi- eller LTE-udgaven, der også bliver tilgængelig.

 

Pencil

Rygterne om at Apple er lidt bagud med produktionen af iPad Pro er dog formentlig sande. De første iPad Pro’er bliver sendt ud til de første kunder i november – formentlig slutningen af november. Den kommer i Space Grey, Sølv/hvid og Guld.

Ud over iPad Pro opdaterede Apple også iPad mini. Den nye mini har arvet en hel del fra iPad Air 2. Den er for det første lige så tynd, 6,1 millimeter, og er generelt i et design, der ligner iPad Air 2. Der sidder det samme 8 megapixels kamera ombord.

Derudover har den det laminerede, antirefleksive display som også sidder i iPad Air 2. Dog sidder der en A8-processor i iPad mini 4, som den der sidder i den iPhone 6.

Apple vil naturligvis sælge de sædvanlige smartcovers, der passer til størrelsen på de nye iPads.

 

iPad Mini 4
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.