Forside Nyheder

Porno-app tog Android-brugere som gidsler

-

ransom ware porno app

Adult Player for Android tog billede af brugeren, låste enheden og forlangte løsepenge.

Folkene bag porno-app’en Adult Player ville mere end bare underholde med lidt sexfilm på Android-enheden.

Når app’en benyttes tages foto af brugeren igennem enhedens forside-kamera. Senere låses enheden og Adult Player forlanger en løsesum på $500 (kr. 3.340) for at låse op igen. Det skriver sikkerhedsfirmaet Zscaler.

Adult Player er ikke tilgængelig via “Google Play”-butikken men skal installeres manuelt via download. Ved installationen spørges om de nødvendige tilladelser som giver adgang på systemniveau.

Enheden bliver herefter inficeret med det der kaldes “ransom ware”. På siden hvor der bedes om “løsepenge” kan Adult Player vise det billede som den tog af brugeren.

Genstart af Android-enheden fjerner ikke problemet da softwaren indlæses igen når Android starter op.

Zscaler advarer om at man ikke installerer apps af ukendt oprindelse.

 

Annonce