Forside * Featured

Stream TV over nettet, Telia klar til Airplay

-

Image3

TV-streaming fra Telia kan nu også sendes til den store skærm via Apple Airplay. Chromecast på vej.

Sidste år udkom Telia TV som en selvstændig tv-streaming-service til mobil, tablet og laptop og det betød at der blev muligt at abonnerere på tv-kanalerne uden krav om en bredbåndsforbindelse oveni.

Annonce:

Nu er Telia klar med en ny version af tjenesten, som blandt andet lader kunderne se tv-programmer og film på fladskærmen derhjemme via AirPlay.

Integrationen af AirPlay betyder, at Telia TV-kunder med et Apple tv i hjemmet kan sende billedet direkte op på deres tv med et enkelt tryk.

”Vi brød med de gængse salgsmodeller ved at tilbyde Telia TV direkte på de mobile platforme uden at kræve hverken bredbånd- eller mobilabonnement hos os. Det giver kunderne frihed til at købe tv på deres præmisser, og den frihed bliver nu endnu mere tydelig, når de helt enkelt kan se flow tv og video on demand på deres tv derhjemme via AirPlay. Det er en efterspurgt funktion, og vi glæder os til at lancere den nye version af Telia TV”, fortæller Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia.

 

Image4

 

Nyt design

Foruden AirPlay-integration får Telia TV-app’en et helt nyt design, som Telia kalder “lækrere og mere brugervenligt”.

Det er opbygget “responsivt” hvor app’en tilpasser sig den enhed, man åbner den på. Flere funktioner forbedres også – blandt andet er udvalget af relaterede filmtitler forbedret, så kunderne får en mere relevant tjeneste.

Sidst men ikke mindst er det blevet lettere at komme i gang med tjenesten. Man registrerer sig blot med sin e-mail og sit kreditkort, og så er man i gang.

Find app i Apple Appstore og Google Play.

 

Chromecast på vej

Senere på året vil Telia TV også understøtte Chromecast.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.