Forside * Featured

YouSee: TV er ikke længere TV som vi kender det

-

Direktør for YouSee René Brøchner fortæller på IFA 2015, at man som distributør er nødt til at følge med tiden, for ikke at ende som datid.

I 2010 var der få spillere på det danske marked for TV distribution YouSee, Boxer, STOFA, TDC, Viasat og nogle andre små spillere, men i dag kæmper man ikke bare mod hinanden, man kæmper også imod store internationale spillere som bruger internettet som deres primære distributionsplatform.

Annonce:

Det er også derfor YouSee nu investerer et to cifret mia. beløb i endnu bedre infrastruktur. For der går ikke mange år, så køber folk deres tjenester direkte fra udbyderne af indhold, og så er det ligemeget med at have et stort kanaludbud. For rettighederne beholder producenterne selv, og så er man enten motorvejen man kører på, eller landevejen man taler om.

YouSee ændrer derfor også i disse dage fokus fra at være forstået som en traditionel leverandør af TV indhold til leverandør af al form for underholdning.

YouSee skal være det store arkiv af indhold som samler indholdet fra de mange digitale udbydere siger René Brøchner

YouSee vil gerne have en bid af den nye spændende indholdskage
YouSee vil gerne have en bid af den nye spændende indholdskage

Det er allerede begyndt

De store spillere producerer stadig en større del af deres eget indhold, og det ses bl.a. hos Netflix der opsagde sin aftale med flere store filmselskaber for at satse på eget indhold. Det samme gælder HBO og Amazon Video. Man kan kun være i markedet med unikt indhold eller rettigheder, for ellers er man ligegyldig i løbet af kort tid.

Screen Shot 2015-09-04 at 08.38.41

 

Forbruget af flow-tv på nettet ser ud til primært at være drevet af begivenheder og direkte sendinger, mens det på kabel-tv formentlig er mere drevet af vaner. Særligt store sportsbegivenheder trækker aktivitet på smartphone eller tablet, så enten er de formentlig overvejende mandlige seere blevet forvist fra hjemmets fladskærm, eller også har de benyttet lejligheden til at se kampen uden for hjemmet,” siger René Brøchner, direktør for YouSee.

”Fladskærmen er fortsat kundernes foretrukne tv-platform, men forbruget på de små, bærbare enheder vokser hurtigt. Og vi kan se, at det især er muligheden for at se tv uden for hjemmet, der tiltrækker kunderne. Den mindste skærm, smartphone, står alene for 57 pct. af streaming af flow-tv,” siger René Brøchner.

Danskerne vil have film og serier når det passer dem

I 2013 var det kun 14% af alt TV kigning der foregik via streaming men allerede næste år når vi over 30% i vores TV vaner. Det ses også i landets kantiner, hvor man før snakkede om gårdagens TV udsendelser, men i dag snakker om man nåede at se det friske afsnit af Game of Thrones eller House of Cards.

Det er endnu værre i USA, hvor man i 2013 var oppe på 65% seere der valgte at se deres TV udsendelser tidsforskudt. Og 75% af danskerne svarer også at muligheden for at se TV udsendelserne når det passer dem er vigtig.

 

Screen Shot 2015-09-04 at 08.38.30

YouSee forventer at allerede i 2019 vil danskerne bruge mere tid på streaming end på flow TV. Det ses også i forbruget af data i de danske hjem. Lige nu stiger dataforbruget på bredbånd med ca. 40%, og YouSee forventer at stigningen fortsætter.Det samme gælder iøvrigt også mobildata.

Og skal det siges kort, vil YouSee gerne opfattes som Danmarks bedste underholdning

Regn ikke med at spare penge.

Alle skriger på valgfrihed, og brokker sig over at de betaler 4-500 kr. om måneden for TV pakker hos distributørerne for programmer de alligevel ikke ser, men forvent ikke det bliver billigere, for om ikke så længe risikerer du at betale 120 kr. til Netflix, 200 kr. til din TV distributør, og så et endnu ukendt beløb fordi du er nødt til at købe seperat adgang til Formel 1, Superliga og engelsk fodbold, og så naturligvis licens, så valgfrihed gør det nødvendigvis ikke billigere, men valgfrihed gør det jo ihvertfald mere behageligt og personligt hvad man vælger at betale for.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.