Forside * Featured

Advarsel: iPhone 6s og 6s Plus kan druknes

-

water

Det nye iPhones er måske aligevel ikke de vandhunde som flere har gjort dem til. Er du uheldig kan telefonerne druknes.

En række artikler og videoer på nettet giver indtryk af at de nye iPhone 6s og 6s Plus er bedre til at tåle vand end forgængerne.

Annonce:

Via en ny teknologi, som Apple har taget patent på, har de pakket bundkortet – også kaldet Logic Board – ind. Det skulle angiveligt gøre det sværere at tage livet af telefonerne. Det er bl.a. beskrevet af iFixIt og siden er der dukket videoer op på nettet, der tester vandtætheden.

Nogle videoer lader de nye iPhones ligge tændt under vand i op til 30 minutter, uden at de angiveligt tager nævneværdigt skade (en video oplevede dog fejl på displayet efter vandturen).

Men Apple nævner intet om at de nye iPhones skulle være bedre vandhunde, så hvad er op eller ned her?

 

Vores test-eksemplar døde efter et vandbad

Da vi testede iPhone 6s forleden besluttede vi at efterprøve om de nye telefoner vitterligt er bedre vandhunde. Ikke noget ekstremt, “bare” en tur i et vandbad i 1 minut.

I første omgang så alt ud til at virke efter vandbadet. Telefonen blev tørret og opførte sig umiddelbart normalt.

Men efter et par dage der døde telefonen, og Apple-reparatørerne mente at vandet var trængt ind gennem højttaleren og det havde skadet telefonen via tilslutningerne til frontkameraet.

At vandbadet kan have efterladt vand inde i selve telefonen som senere har forårsaget kortslutning.

Så Apple iPhone 6s og 6s Plus kan være bedre til at klare udelivet, som eksempelvis en skylle på vej hjem på cykel, men det er ingen garanti mod “druknedøden” hvis telefonen kommer under vand.

Læs hele anmeldelsen af iPhone 6s her.

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.