Forside * Featured

Dansker vandt 100 dages tv-kiggeri i kloster

-

Image2

En konkurrence, hvor præmien var 100 dages tv-kiggeri Himalaya med alt betalt, er vundet af en dansker

For en måned siden udskrev Samsung en konkurrence, Catch Up Grant, der skulle hjælpe en heldig person med at komme up to date med sine tv-serier.

Annonce:

Nu er vinderen fundet. Det bliver 31-årige Ingebeth Drost fra Frederiksberg, som tager 100 dage til et kloster i Himalaya i det nordlige Indien – for at se tv-serier uforstyrret.

”Normalt, når jeg ser tv-serier, har jeg gang i alt muligt andet. Jeg fordyber mig ikke 100 procent i en serie, når jeg ser den derhjemme. Jeg glæder mig virkelig til at prøve at være komplet afskåret fra alt, hvad der hedder sociale medier, smartphones og andre forstyrrende elementer”, fortæller Ingebeth og fortsætter:

”Der er så mange, som taler om at tage en rejse væk fra det hele – alene og over en længere periode. Men nu gør jeg det rent faktisk, og det bliver rigtig spændende at prøve.”

Forud for afgørelsen gennemgik Ingebeth og de øvrige syv finalister en række tests, for at finde ud af om de var klar til at se tv-serier i 100 dage.

”Vi er glade for at give Ingebeth denne unikke mulighed. De 100 dage på et isoleret sted i fred fra hverdagens stress og jag giver hende chancen for at fordybe sig i de tv-serier, som hun, lige som så mange andre, mangler tiden til at se i dagligdagen”, slutter Henrik Lethagen, nordisk markedschef for TV hos Samsung.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.