Forside Nyheder

Ex. Microsoft boss: At redde Apple var det vildeste

-
Tidligere Microsoft CEO Steve Ballmer. Foto: Microsoft
Tidligere Microsoft CEO Steve Ballmer. Foto: Microsoft

Tidligere topboss i Microsoft, Steve Ballmer, kalder det skørt at de reddede Apple.

I dag er Apple blandt verdens største virksomheder målt på værdi, men sådan har det ikke altid været. I 2. halvdel af 90’erne var de tæt på udslettelse.

Kassen var tom og daværende topchef Steve Jobs måtte gå tiggergang for at redde selskabet fra en truende konkurs.

Løsningen – og dermed redningen – overraskede de fleste. For Apple gik i seng med arvefjenden Microsoft, der med en investering på ca. 1 mia. kroner i 1997 pustede nyt liv i Cupertino-selskabet. Resten er historie, siden har Apple ikke set sig tilbage.

For investeringen fik Microsoft aktier i Apple, den type hvor der ikke er stemmeret. En aktiepost som Microsoft senere afhændede igen.

Samtidig fik Apple en garanti for at Microsoft ville understøtte Office for Mac i 5 år og en retsag Apple havde rejst mod Microsoft for kopiering af “look and feel” fra MacOS til deres Windows operativsystem blev droppet.

 

 

Microsoft: The craziest thing

Nu fortæller tidligere topchef i Microsoft, Steve Ballmer, at den beslutning også var historisk for dem. I et interview med erhvervsmediet Bloomberg fortæller Ballmer at:

Redningen af Apple var det “craziest thing we ever did” – oversat at det var det “vildeste/skøreste vi nogensinde har gjort”.

Beslutningen betød at Microsoft kom til at fremstå som den noble konkurrent, gentlemanden der trådte til og hjalp konkurrenten op. Det var ikke dårligt i en tid hvor deres image var slidt af bl.a. sager om konkurrenceforvridning med favorisering af browseren Internet Explorer over konkurrenten Netscape.

Se hele Bloomberg-interviewet med Steve Ballmer herover (spol hen til 1:33 for Apple-delen).

 

Annonce