Forside Nyheder

Smartphone med reklame på er billigere

-

pepsiphoneHvad ville du sige til at gå rundt og reklamere for Pepsi? Nej? Hvad nu, hvis det betød, at din næste smartphone blev meget billigere?

Det synes at være princippet bag et nyt initiativ, Pepsi vil lancere i Kina. De er ved at lancere en Pepsi-brandet telefon derovre, baseret på Android. Farver og logo m.v. vil alt sammen være Pepsi-fokuseret – til gengæld vil den så kun koste 1299 yuan, eller cirka 1350 kroner omregnet.

Det får man ikke en smartphone for, der er helt fremme på beatet, men den er dog alligevel fornuftig. Pepsi-telefonen skal angiveligt have en 5,5 tommers 1080p-skærm, 13 megapixels kamera, 2GB RAM, en 1,7 GHz-processor og et batteri på 3000 mAh.

Og det er, ifølge mange af de Android-sites, der har fundet ovenstående billede og beskrivelse af smartphonen, mindre end man normalt ville betale for disse specifikationer i Kina. Telefonen er altså blevet gjort billigere, fordi der står Pepsi på den, og man render rundt som levende reklamesøjle for et ikke-teknologibrand.

Hvad siger I? Vil I reklamere for forskellige store brands, hvis det betyder, at I får en god smartphone billigt? Og hvilke brands ville det i givet fald være? Giv lyd i kommentarsporet.

Annonce