Forside Baggrund

Vi ser ikke TV når vi ser TV

-
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Medievanerne er i forandring, og det er de færreste danskere som ser TV uden at lave andet imens.

Hvis du læser denne artikel i sofaen så er der en god chance for at du sidder med en tablet og surfer mens TV’et kører i baggrunden, og du er ikke alene.

Faktisk er hele 7 ud af 10 danskere optaget af andet, mens TV’et et tændt. Det skriver Finans.dk på baggrund af en undersøgelse som analysevirksomheden Epinion har lavet for Deloitte.

4 ud af 10 surfer på nettet mens de ser TV, og 32% er på de sociale medier. 33% SMS’er og 25% klarer emails.

“En stor del af det i fjernsynet er blevet uinteressant i forhold til det andet, vi bruger tid på. Det er et spørgsmål om, at valgfriheden er større på telefoner og tablets. Tv tilbyder ikke for alle det rigtige, men af vanemæssige årsager kører det stadig”,
fortæller Deloittes medieekspert Frederik Behnk til Finans.dk.

Faktisk er det kun 30% der svarer at de koncentrerer sig om at se TV når de sidder foran den store skærm.

 

Hvad laver du mens TV’et kører? %
Surfer på nettet 41
Sms’er 33
Er på sociale medier 32
Jeg koncentrerer mig kun om at se tv 30
Læser el. skriver e-mails 25
Spiller spil på mobil eller iPad 23
Taler i telefon 14
Læser 13
Arbejder 10
Køber ind på nettet 10

Kilde: Epinion/Deloitte via finans.dk

Annonce