Forside Nyheder

iPad Pro er nu til salg i Danmark

-

iPad Pro

Apples nye store 12,9 tommer iPad Pro sælges nu i Danmark.

iPad Pro har en skærm på 12,9 tommer med 5,6 millioner pixels ombord. Opløsning er på 2732 x 2048.

Det er mere end en MacBook Pro med Retina. Det muliggør, at man kan køre to iPad-apps i fuld størrelse ved siden af hinanden – i portræt-tilstande, mens iPad Pro er i landskabstilstanden.

Dette står i modsætning til de andre splitscreen-tilstande på iPad, hvor apps bliver skaleret ned. Det kan lade sig gøre, fordi, der kan være, hvad der svarer til to iPad Airs på skærmen.

Alligevel er iPad Pro let og tynd – 6,9 millimeter og lige under 700 gram. Inden i iPad Pro sidder der en A9X-chip, der er 1,8 gange hurtigere end A8X. GPU’en ombord er dobbelt så hurtig som forgængeren. Den har fire højttalere ombord og et kamera på 8 megapixels, samt Touch ID.

Men modsat iPad Pros konkurrenter skal man ikke forvente at få en pen med i købet. I stedet har Apple valgt at sælge pennen, der hedder Apple Pencil, som tilbehør.

Pennen har Force Touch, så hvis du trykker hårdt, kan det ses på, hvad du tegner eller skriver. Det samme gælder et nyt tastatur, Smart keyboard, der ligesom TYPE-keyboardet til Surface fungerer som cover.

 

Pris og tilgængelighed

iPad Pro koster fra kr. 6.999,- for mindste model med 32 GB WiFi.

Kan købes nu på apple.dk

 

Annonce