Forside Nyheder

Købstilbud på Bang & Olufsen

-
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

Mulige købere af den danske producent af elektronik-produkter er på banen, melder B&O.

Bang & Olufsen kan være på vej mod en ny ejer. Koncernen har udsendt en børsmeddelelse at selskabet er i dialog om mulige købstilbud.

Dermed kan den danske producent af AV- og HiFi-produkter være på vej til en overtagelse.

B&O fortæller at der arbejdes med bud på både en delvis eller en hel overtagelse af selskabets aktiekapital, men pointerer at det endnu kun er forhandlinger.

“Der er ingen sikkerhed for udfaldet af diskussionerne, eller for at der offentligøres et købstilbud overhovedet”, lyder det i meddelelsen fra B&O.

Hvem der har vist interesse for at overtage Bang & Olufsen er endnu ukendt, men alene nyheden om at der forhandles med en mulig ny ejer fik aktierne til at stige med 27% på fondsbørsen.

 

Annonce