Forside Nyheder

YouSee hæver kvaliteten på hele 20 HD-kanaler

-

YouSee web

YouSee får mere plads når de analoge tv-kanaler slukker, og bruger en del af den på at hæve kvaliteten.

Landets største kabel-tv selskab YouSee vil have bedre kvalitet på TV-signalerne og det får betydning for de populæreste tv-kanaler.

“DR1 er allerede hævet fra 9 til 12 Mbit/s på bitraten”, fortæller YouSee-direktør René Brøchner til recordere.dk og fortsætter:

“Når det analoge sluk er gennemført så bruger vi en del af den kapacitet som det frigiver til at hæve kvaliteten på de 20 mest populære HD tv-kanaler”.

For nogle år siden gik YouSee over til at sende alle HD-kanaler ved 9 Mbit/s bitrate og det hæves nu til 12 Mbit/s for de mest seete tv-kanaler på YouSee kabel-tv.

YouSee slukker for de analoge tv-kanaler d. 9. februar 2016 og derefter påbegyndes omlægningerne der skal resultere i den øgede kvalitet på de resterende 19 HD-kanaler.

Se også: YouSee vejleder om analog sluk d. 9/2-16.

 

Annonce