Forside Nyheder

Apple åbner hemmelig forskning i Taiwan

-
Foto: Robnroll / Shutterstock.com
Foto: Robnroll / Shutterstock.com

Apple har i al hemmelighed åbnet et forskningscenter i Taiwan til udvikling af displays.

Apple har åbnet et hemmeligt laboratorie i det nordlige Taiwan. Det fortæller erhvervsmediet Bloomberg.

De har kilder med kendskab til forskningscentret som fortæller at formålet er at udvikle display teknologi. Her har de blandt rekruteret medarbejdere fra displayproducenten AU Optronics Corp. og chipproducenten Qualcomm Inc.

I alt er der hyret mindst 50 ingeniører til laboratoriet, som kilderne fortæller har et mål om at udvikle skærmprodukter der er tyndere, lettere, mere energivenlige og med mere lys på skærmen. Dette både til iPhones, iPads og Mac computere.

Forskningscentret skal hjælpe Apple over på OLED teknologi, og det at Apple nu selv forsker på området ses som et forsøg på at gøre sig mere uafhængige af displayproducenterne Samsung, LG og Sharp.

Indtil videre er det dog kun forskning, ikke fabrikation.

 

Annonce